10. april 2020
Pia Engelbrecht Jeppesen gør klar til at tilberede pølserne til dagens gæster på Borrevejle Grill.
gallery icon

Se billedserie

Pia Engelbrecht Jeppesen gør klar til at tilberede pølserne til dagens gæster på Borrevejle Grill.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeg har heldigvis en mand, der støtter mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg har heldigvis en mand, der støtter mig
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 27. februar 2020 kl. 11:26
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Såby: Fjorden glimter uden for vinduerne på denne smukke, solbeskinnede fredag morgen. Indenfor på Borrevejle Grill er Pia Engelbrecht Jeppesen i gang med dagens opgaver.

To flæskestege syder i ovnen, rækker af smørrebrød ligger klar i montren, og nu er det tid til at varme pølserne.

- Jeg nyder det, og jeg har det godt med min beslutning, siger Pia Engelbrecht Jeppesen, der overtog forpagtningen midt i september 2019 efter at have været bestyrer på grillen i fem år.

- Jeg kendte forretningen godt, så jeg talte med min mand om det, og vi blev enige om, at jeg skulle gøre det, fortæller hun.

Nu med smørrebrød
I store træk fortsætter forretningen som tidligere, men den uddannede køkkenassistent lægger vægt på, at både de syltede agurker, de bløde løg og chili­sovsen er hjemmelavet.

Derudover har hun nu også fået smørrebrød med i sortimentet.

- Jeg er mest til det kolde køkken, og folk har taget godt imod det, siger den travle forpagter, der både får forretningsfolk, håndværkere, lastbilchauffører og familier på vej til sommerhus på besøg på grillen.

Tid til håndbold
Borrevejle Grill holder åbent alle ugens dage fra kl. 11-19:30, så Pia Engelbrecht Jeppesen møder typisk ved 9-tiden om morgenen og er hjemme omkring kl. 20:30.

Med tre børn i alderen 6, 11 og 13 år er det således helt afgørende med en mand, der bakker op om projektet.

- Vi bor lige om hjørnet i Ejby, så de kigger tit herned - og så kan jeg også godt tage mig en fridag en gang imellem, siger forpagteren, der også finder tid til at være håndboldtræner for U11-pigerne i KHKS Kirke Hyllinge i løbet af sin pressede arbejdsuge.

- Min mellemste datter træner på holdet, og så tager jeg som regel de andre børn med, så jeg får set dem. Det er lidt hårdt til tider, men jeg har heldigvis en mand, der støtter mig, siger hun.

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk