6. juni 2020
100 års-fødselaren har tre børn, syv børnebørn og otte oldebørn. Privatfoto.
100 års-fødselaren har tre børn, syv børnebørn og otte oldebørn. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Inger Barbara Christensen fylder 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inger Barbara Christensen fylder 100 år
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 01. april 2020 kl. 14:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tølløse: Inger Barbara Christensen, Tysingehave Plejecenter i Tølløse, fylder 100 år søndag den 5. april 2020.

Inger Christensen kommer fra Samsø, hvor hun under 2. verdenskrig hjalp modstandsbevægelsen med at modtage kodenavne fra BBC og videregive dem til sin far, der var aktiv modstandsmand. Om natten tog han og andre modstandsfolk imod våben, ammunition og sprængstoffer, som blev kastet ned fra engelske bombefly. Våbnene blev skjult og sejlet videre fra Samsø til modstandsbevægelsen i Århus, Kalundborg og Kerteminde.

Faldskærmene, som blev brugt til nedkastningen, skulle skaffes af vejen, og de blev enten gravet ned eller skjult. Enkelte blev gemt på loftet over kirkeladen ved Tranebjerg Kirke på Samsø. Efter krigen syede Inger Christensen en dåbskjole af en af disse faldskærme. Dåbskjolen blev brugt første gang i 1946, og siden er op imod et halvt hundrede af familiens børn blevet døbt i den.

Inger Christensen var i 63 år gift med Gerhard Christensen, som døde i 2009. G. E. Christensen var gennem en årrække mejeribestyrer på Orø Mejeri, sparekassebestyrer i Ugerløse og Venstre-medlem af først Orø Sogneråd og senere kommunalbestyrelsen i Tølløse Kommune.

Det gav en stor repræsentation og mange gæster i hjemmet, hvilket Inger Christensen håndterede med stor flid og dygtighed. Mange har nydt godt af hendes fantastiske middage og de ikke mindre imponerende kageborde.

100 års-fødselaren har tre børn, syv børnebørn og otte oldebørn. Hele familien var inviteret til 100 års fødselsdag den 5. april. Fødselaren, der er kendt for sine muntre og finurlige bemærkninger, fulgte invitationen op med et "hvis I da ellers vil være sammen med sådan et gammelt ribs". Det vil familien i høj grad, men festen er blevet udsat af grunde, som vi alle kender.

Tip os


mcred@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk