16. juni 2021
Forfatteren Martin A. Hansen boede fra 1950-1955 i Allerslev. Privatfoto.
Forfatteren Martin A. Hansen boede fra 1950-1955 i Allerslev. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I forfatteren Martin A. Hansens fodspor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I forfatteren Martin A. Hansens fodspor
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 27. oktober 2020 kl. 10:05

Lejre: Forfatteren Martin A. Hansen, der blandt andet står bag 'Lykkelige Kristoffer' og 'Løgneren' levede en del af sit liv i Allerslev. Nu sætter Folkeuniversitet Skjoldungernes Land fokus på den danske forfatters lokale liv og levned. Det sker med et heldagsarrangement lørdag den 7. november fra kl. 10-16.

Fra 1950 til sin død i 1955 boede den danske forfatter Martin A. Hansen i Salum, den gamle præstegård i Allerslev. Han havde i sin ungdom på Stevns udviklet et dybt fortroligt forhold til landskabet og et sjældent gehør for hvad landskabet fortæller os mennesker. På hans ture i terrænet omkring Allerslev og Gl. Lejre og gennem studier i Lejreegnens topografi, stednavne, fortidsminder og sagn, skabte han en samlet fortælling om Lejreegnen.

Litteraturhistorikeren Birgitte Krejsager, der gennem mange år har forsket i Martin A. Hansens historiesyn og landskabsforståelse, holder forelæsning om resultatet af forfatterens studier af landskabet. Efter forelæsningen, der foregår i Kulturhuset Domus Felix i Lejre, går vi tur landskabet omkring Allerslev og Gl. Lejre, og her passerer vi bl.a. Vættensbjerg og Grydehøj, der er to konkrete eksempler på Marin A. Hansens igangsættende betydning for de arkæologiske udgravninger og fredninger i Gl. Lejre.

Tilmelding og betaling skal ske via www.skjoldfolkeuni.dk

Tip os


mcred@sn.dk

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk