3. april 2020
Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) hilste på de godt 60 medlemmer af Tølløse Seniorgruppe, der var troppet op for at høre foredraget i Tølløse Baptistkirke. 

Foto: Holger Vincents.
Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) hilste på de godt 60 medlemmer af Tølløse Seniorgruppe, der var troppet op for at høre foredraget i Tølløse Baptistkirke. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæks borgmester i Tølløse: - Det, der er med alder, er, at den går over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæks borgmester i Tølløse: - Det, der er med alder, er, at den går over
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 21. januar 2020 kl. 19:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tølløse: Alder er bare et tal, lyder en slidt frase.

Alligevel var netop dåbsattesten på forhånd udset til at spille en hovedrolle, da Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), lagde vejen forbi Tølløse Baptistkirke torsdag eftermiddag.

Her havde Tølløse Seniorgruppe inviteret den nu 27-årige politiske leder af Holbæk Kommune til at dele ud af sit liv under overskriften 'Danmarks yngste borgmester'.

- Det, der er med alder, er, at den går over, så hvis jeg kun kunne tale om min unge alder, ville jeg på et eller andet tidspunkt ikke have så meget mere at tale om, og det dur jo ikke, fastslog Christina Krzyrosiak Hansen indledningsvis, hvilket affødte en del latter fra de godt 60 publikummer, der sad bænket i kirkens café.

Det blev indgangen til et foredrag, hvor borgmesteren tog sig tid til at gøre rede for sin opvækst og ikke mindst sin egen politiske vækkelse - sidstnævnte takket være forældrene, der mødte hinanden i Socialdemokratiets ungdomsorganisation. Det stod dog samtidig klart, at Christina Krzyrosiak Hansen ikke var kommet til Tølløse for at dvæle ved hverken sit ophav eller sin fødselsdato, uagtet at sidstnævnte gjorde flere kortvarige comeback undervejs i det timelange oplæg som en tilbagevendende vittighed.

Økonomisk fremgang
Det var derimod tydeligt, at borgmesterens ønskede at minde de tilstedeværende om resultaterne i sine foreløbigt godt to år på posten. Eksempelvis er beskæftigelsesindsatsen blevet styrket, fremhævede borgmesteren, ligesom folkeskolen har fået tilført 30 millioner kroner. Vigtigst af alt indtager Holbæk Kommune ikke længere den hårrejsende placering som landets fattigste kommune målt på likviditeten pr. borger.

- Hvis vi kigger på vores kassebeholdning, så er den fire gange så stor sammenlignet med for halvandet år siden. Det er ret godt, konkluderede Christina Krzyrosiak Hansen, der i sin gennemgang flere gange understregede, at fremgangen først og fremmest skal tilskrives brede politiske forlig.

Yderområder skal med
Til gengæld udeblev de konkrete politiske visioner for Tølløse i baptistkirken torsdag eftermiddag.

- Lige meget hvor man kommer fra, skal man føle sig som en del af kommunen, lød det dog fra borgmesteren, der samtidig indrømmede, at der er brug for at øge opmærksomheden på yderområderne.

- Når Holbæk buldrer så meget frem, som Holbæk gør, og som Holbæk skal, har vi så været dygtige nok til se os over skulderen og sikre os, at lokalområderne var godt nok med? Det tror jeg faktisk ikke, vi har været, erkendte hun.

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk