5. april 2020
Sådan ser 2. etape fra Roskilde til Nyborg ud. Kort: Grand Départ Copenhagen Denmark.
Sådan ser 2. etape fra Roskilde til Nyborg ud. Kort: Grand Départ Copenhagen Denmark.
Foto: Holger Vincents
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er den: Tour-ruten gennem Lejre og Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er den: Tour-ruten gennem Lejre og Holbæk
Opdateret 04. februar 2020 kl. 14:50
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 04. februar 2020 kl. 14:48
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre og Holbæk: Når Tour-feltet til næste år sendes ud på den 199 km lange 2. etape fra Roskilde til Nyborg skal både Lejre Kommune og Holbæk Kommune lægge asfalt til strabadserne undervejs.

Det blev afsløret på et pressemøde i Vejle tirsdag klokken 13, hvor løbsdirektør Christian Prudhomme, direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark, Alex Pedersen, overborgmester Frank Jensen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) i fællesskab fremlagde de tre danske Tour-etaper i 2021.

På 2. etape fra Roskilde til Nyborg 3. juli 2021 starter feltet på Stændertorvet i Roskilde, og dernæst begiver rytterne sig, som blandt andre Lejres borgmester havde håbet, ud på Ledreborg Allé. I krydset ved Orehøjvej drejer feltet til højre og kører mod nord gennem Gl. Lejre. Dermed bliver der rig lejlighed til at vise Sanglandets til den tid færdigbyggede kongehal frem for hele verden.

Rytterne vil dog næppe have tid til at stoppe op. De har travlt med at nå til Gevninge, der, som det kom frem under tirsdagens pressemøde, er på Tour-ruten for at hylde verdensmesteren Mads Pedersen, der bor i byen.

Efter Gevninge går ruten via Lindenborgvej mod Munkholmbroen, som feltet skal krydse for at komme ind i Holbæk Kommune.

Dernæst snor ruten sig langs den sydlige del af Isefjorden og Holbæk Fjord, hvor efter er det for en stund slut med det sceniske kystlandskab der for en stund afløses af, hvad der formentlig bliver en folkefest i Holbæk by.

Herfra fortsætter ruten mod nordvest, indtil feltet rammer Tourens første bjergspurt i Asnæs, dernæst videre til Kalundborg, hvorefter der skal tilbagelægges 50 kilometer langs den sjællandske vestkyst.

I Korsør drejer rytterne til højre og rammer dermed Storebæltsbroen, der byder på en tre kilometer lang to procents stigning henover broens højeste punkt. Vel ankommet til Fyn mangler de førende blot tre kilometer før målstregen skal krydses i Nyborg.

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk