18. oktober 2021
Man kunne eksempelvis bruge en dag i efterårsferien på en udflugt til Avnsø. Foto: Anders Rugbjerg Hoppe.
Man kunne eksempelvis bruge en dag i efterårsferien på en udflugt til Avnsø. Foto: Anders Rugbjerg Hoppe.
Foto: Anders Rugbjerg Hoppe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guide: Efterårs-oplevelser i Fjordlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guide: Efterårs-oplevelser i Fjordlandet
Opdateret 15. oktober 2021 kl. 09:27
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 14. oktober 2021 kl. 14:01

Lejre Kommune: Uge 42 er som bekendt lige om hjørnet, og i den anledning er turismeorganisation VisitFjordlandet klar med en guide til en lang række børnevenlige aktiviteter i Lejre, Roskilde og Frederikssund i efterårsferien.

- Vi kan virkelig mærke, at Fjordlandet er åbnet op igen, hvilket betyder masser af fede ferieoplevelser på kryds og tværs af hele destinationen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Vores aktørers efterårsferieprogram er spækket med inspiration, aktiviteter, overraskelser og mulighed for fordybelse med børn og børnebørn i alle aldre i hele ferien, fortæller Thomas Kær Mahler, direktør i VisitFjordlandet.

Mysterier og spøgelsesslot

Vær med til at løse mysteriet i Skt. Laurentius kirkeruin. Her er den arkæologiske udgravning under Stændertorvet i Roskilde stoppet. Udgravningslederen er fundet myrdet, og politiet kan ikke komme videre i efterforskningen og har brug for de besøgendes hjælp... Her er der virkelig mulighed for en gådefuld oplevelse.

Hvis man tør, kan man også besøge Selsø Slot, som er kendt som Spøgelsesslottet. Det gamle slot rummer mange skæbner, hvoraf nogle holder huset vågen nat og dag. Tag på rundvisning i slottets krinkelkroge og få viden om det man ikke kan se med det blotte øje...

Tilbage til vikingetiden

I uge 42 kan man besøge hele tre vikingemarkeder i Fjordlandet - nemlig i Sagnlandet Lejre, på Vikingeskibsmuseet og hos Frederikssund Vikingespil. Der vil være masser af inddragende aktiviteter, bueskydning, træktur på hest og mulighed for at møde kyndige og dygtige håndværkere.

Genoplev gamle traditioner
Tag til æblefest i købmandsgården i Roskilde og eller prøv bageværkstedet i den gamle vandmølle ved Kirke Hvalsø.

Fra 16.-23. okt. kan man besøge Lützhøfts Købmandsgård og bl.a. lave æbletryk på forklæder, køre i hestevogn, lave fuglehuse eller smage gammeldags æbleskiver.

På smukke Tadre Mølle kan man prøve træværkstedet, moste æbler eller være med til store bagedag.

Se mere på visitfjordlandet.dk

Tip os


mcred@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk