9. december 2019
Gitte Vincents foran det store vindue, der giver mulighed for rig udsigt til marker og dyr. Foto: Susanne Helmo.
gallery icon

Se billedserie

Gitte Vincents foran det store vindue, der giver mulighed for rig udsigt til marker og dyr. Foto: Susanne Helmo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gitte Vincents giver Ude og Hjemmes læsere gode råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gitte Vincents giver Ude og Hjemmes læsere gode råd
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 17. september 2019 kl. 15:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvalsø: Da et debatindlæg i Dagens Medicin medførte en henvendelse fra Ude og Hjemme om at blive lægebrevkasseredaktør, var den 61-årige Hvalsø-læge Gitte Vincents ikke længe om at beslutte sig for det, selv om hun både arrangerer løb, er frivillig, ordner regnskab for de andre læger i lægehuset, har børnebørn, synger med de sangglade og arbejder fire dage i sin konsultation. "Det var noget nyt, og det måtte jeg prøve. Og det har jeg ikke fortrudt", siger lægen om den nye opgave for Ude og Hjemme.

Debatindlægget i Dagens Medicin var egentlig et opråb, forklarer Gitte Vincents. "Åh jeg var så træt af hele tiden at høre praktiserende lægers klagesang. Vi betragtes som nederst i hierarkiet, og at meget af det, vi laver, er uinteressant, men jeg synes, vores funktion er meget mere alsidig og spændende end en kirurg eller en hjertespecialist, der laver det samme dag ud og dag ind", siger hun.

"Jeg kan for eksempelhave en patient med en byld, en der er brudt sammen, en der skal dø, og en der ikke skal dø - der er en relation til mennesker i hvert eneste tilfælde og en stor grad af fortrolighed, og så er man privilegeret", siger hun, mens der ryger kaffe i koppen med hurtige bevægelser. Der er intet i Gitte Vincents liv, der foregår langsomt, har man indtryk af.

Fra Gadstrup til Hvalsø
Gitte Vincents bor med sin mand Lars Vincents på Bjergskovvej, og da hun er fra landet, var det nærliggende for hende at forelske sig i det stråtækte hus, da hun så det første gang.

Hun og Lars Vincents boede i Gadstrup, men på Bjergskovvej var der ingen naboer, højt til himlen og en vidunderlig udsigt, godt nok indimellem træerne, men parret så mulighederne, så der var ikke langt fra tanke til handling og i dag, hvor træerne er fældet, ser man marker, så langt øjet rækker.

Kæmpe renovering
Huset trængte dog til renovering. Stråtaget var så utæt, at de måtte placere 16 spande strategisk på gulvene og for at de ikke skulle løbe over, måtte Gitte Vincents køre hjem fra klinikken ind imellem konsultationerne for at tømme spandene.

Hele bindingsværket råbte på udskiftning, og de måtte sætte plastic på hele den ene væg for at holde regnen ude. Vinduerne trængte også til udskiftning, men resultatet af hårdt arbejde blev som ønsket og med markerne så langt øjet rækker, er det lige netop den plet, parret har brug for, for at kunne slappe af og bare være.

Frivillighed
På spørgsmålet om, hvad Gitte Vincents ville beskæftige sig med, hvis hun ikke skulle være læge, svarer hun: "Så ville jeg være frivillig, for eksempel i Røde Kors-butikken. Det er min mor eller på Tadre Mølle, og jeg kunne måske også arbejde i klinikken et par dage om ugen, og så er der fire børnebørn", så hun frygter ikke lediggang.

"Jeg har været slikmutter i biografen", udbryder hun henrykt, "og jeg har da også stået for billetsalget og gjort rent, så jeg skal nok finde på noget".

Lars Vincents er også aktiv i biografen. Han har stået for at få programmerne trykt og distribueret.

Der er hegn for mit hjem
For Gitte Vincents er hjemmet et helle.

"Der er hegn for", siger hun - "Jeg ønsker ikke at have patienter hjemme, men hvis nogen spørger til en beskadiget albue på en af de mange løbeture, gør det mig ikke noget".

"Og folk er søde til at respektere det", fortsætter hun, mens hun skænker mere kaffe i koppen.

Løbeklubben
På gulvet ligger gule veste i sirlige bunker og andet udstyr fra dagen med Skovløberen.

Når Gitte Vincents har fri, skal hun nemlig helst være ude, fortæller hun og løbeklubben passer hende derfor godt. Der er løb flere gange ugentligt, hvor hun deltager, og sammen med 110 frivillige er Skovløberne netop blevet afholdt i Hvalsø.

"Jeg skal jo også forbrænde noget af rødvinen", griner hun.

Rollatorvandring
Den store vippende hvide hat og den iøjenfaldende kjole og ikke mindst smilet, gjorde, at ingen var i tvivl om, hvem der var medarrangør af Skovløberen i Hvalsø. Selv nævner hun kun alle de andre frivillige.

"Nu er det løb, men vi bliver jo ældre, så det kan også være, at vi skal arrangere gåture, måske rollatorkurser"? Smilet er der igen.

Interviewet er slut og på spørgsmålet, om der er noget, hun vil sige, smiler hun stort igen:

"Jeg har det godt og føler mig privilegeret, min mand kan rumme mig og mit rod, og jeg kan rumme ham. Vi har fire dejlige børnebørn og i det hele taget en dejlig familie".

Vi tager afsked foran huset. Det imaginære hegn lukker sig efter bilen, og hun er allerede forsvundet af syne i bakspejlet. Der var noget med nogle børnebørn også denne dag.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk