16. oktober 2021
95 nye cykel-p-pladser står klar til brug på Lejre Station. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

95 nye cykel-p-pladser står klar til brug på Lejre Station. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Galleri: Nye cykelstativer indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Galleri: Nye cykelstativer indviet
Opdateret 17. september 2021 kl. 13:26
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 17. september 2021 kl. 12:48
Af Holger Vincents

Lejre: Fredag formiddag inviterede Lejre Kommune til indvielse af 95 nye cykelparkeringspladser på Lejre Station.

De knap 100 nye cykelstativer betyder, at Lejre Station nu kan rumme hele 354 af de tohjulede transportmidler. De nye faciliteter tæller desuden 11 særlige pladser til ladcykler og 18 til elcykler.

Samtidig står en ny cykelpumpe nu klar til fri afbenyttelse ved indgangen til Spor 2.

Og det er ikke det eneste, der er sket på stationen. Den eksisterende cykelparkering har nemlig også fået et løft i bogstaveligste forstand. Taghøjden på det aflange skur er således blevet hævet med 35 centimeter, så pendlerne fremover har lettere ved at komme til jernhesten uden at risikere en bule i hovedet.

- Når vi står her i dag, kan vi jo se, at pladserne er optagede, så der er basis for at udvide yderligere, afslørede Carsten Rasmussen ved fredagens seance.

Tilskud fra styrelse

Ombygningen af cykelparkeringen på Lejre Station såvel som en tilsvarende opgradering på Hvalsø Station er kommet på plads takket være et økonomisk bidrag fra Trafikstyrelsen på cirka en halv million kroner. Lejre Kommune har selv postet et tilsvarende beløb i de nye faciliteter.

I Udvalget for Teknik & Miljø, hvor grundstenene til cykelparkeringen er lagt, glæder man sig ligeledes over, at incitamentet til at hoppe på cyklen til arbejde er blevet styrket.

- Vi skal se de nye cykelparkeringspladser som et led i, at vi som samfund skal sikre, at infrastrukturen på cykelområdet er veludbygget. Tidligere har det handlet om bilerne, men nu er det i høj grad cyklerne, det handler om, fastslog medlem af Udvalget for Teknik & Miljø, Bjørn Lykke Sørensen (K), der også deltog indvielsen, der var sat i kalenderen som et indslag i Lejre Kommunes Klimaugen 2021.

Tip os


mcred@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk