30. november 2020
Fortidsmennesket Neandertaleren levede i Europa og dele af Mellemøsten og Asien for 350.000 til 40.000 år siden. Måske kan udgravningen ved Ejby Klint en dag dokumentere, at de også levede så langt nordpå som i det nuværende Danmark. Foto: Creative Commons.
gallery icon

Se billedserie

Fortidsmennesket Neandertaleren levede i Europa og dele af Mellemøsten og Asien for 350.000 til 40.000 år siden. Måske kan udgravningen ved Ejby Klint en dag dokumentere, at de også levede så langt nordpå som i det nuværende Danmark. Foto: Creative Commons.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fund ved Ejby Klint: Jagten på Neandertaleren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fund ved Ejby Klint: Jagten på Neandertaleren
Opdateret 26. oktober 2020 kl. 14:56
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 23. oktober 2020 kl. 10:18
Af Tomas Skov

Forestil dig Danmark for omkring 120.000 år siden. Vi er i Eem-mellemistiden, og klimaet er gennemsnitligt 3-4 grader varmere end i dag på disse breddegrader. Det, vi i dag kalder Danmark, er i endnu videre udstrækning et ørige. Jylland er adskilt fra det nuværende Tyskland af hav, og Sjælland er delt op i to øer.

På den ene af disse ligger det, vi i dag kalder Ejby Klint. Naturen er vild, og byttedyr som skovelefanter, skovnæsehorn, kronhjorte, bævere, dådyr, irsk kæmpehjort og steppebison huserer i fortidslandskabet.

Nyt land

Måske gik disse dyr rundt i fred fra menneskelige jægere - eller måske blev de netop jagtet af fortidsmennesket Neandertaleren. Hidtil har videnskaben ikke kunnet dokumentere udbredelsen af denne underart af Homo Sapiens nord for en akse fra Warszawa til Amsterdam.

Imidlertid har en række af ROMU's arkæologer i samarbejde med fagfolk fra Nationalmuseet netop ledt efter spor af neandertalere i Ejby Klint gennem de sidste seks uger. Man ved, at dette jordlag netop er fra mellemistiden for 120.000 år siden, så ethvert fund af menneskelige efterladenskaber her er pr. definition et videnskabeligt gennembrud.

Mennesketegn

Udfordringen i det minutiøse, arkæologiske gravearbejde er, at efterladenskaber fra Neandertalerens mulige tilstedeværelse på disse kanter i bedste fald er tilvirkede flintesten. Men hvordan ved man, om en flintesten er bearbejdet af et menneske, eller om den blot er påvirket af tiden og ismasserne?

- Det kan være meget svært at vurdere, hvordan disse såkaldte geofakter bliver dannet. Vi har fundet nogle stensplinter, der måske er blevet slået af, når man lavet et redskab i flintesten. Vi har også fundet noget, der kunne være primitive redskaber med slidmærker på, fortæller forskningschef ved Nationalmuseet, Lasse Sørensen.

28MIF Flint

Bedøm selv: Er denne flintesten bearbejdet af menneskehånd?
Det er dette og andre fund ved Ejby Klint, forskerne nu skal
undersøge nærmere.


Under overfladen

I 1960'erne fandt en amatørarkæolog tre flintesten i Ejby Klint, som så ud til at være hugget til af en menneskehånd.

Den aktuelle arkæologiske udgravning samme sted har ikke afdækket mere avancerede redskaber, der definitivt kunne overbevise fagfolkene om menneskelig tilstedeværelse. Imidlertid er der fundet en del, som forskerne nu skal arbejde videre med.

- Vi har kun krattet lidt i overfladen. Men det positive var, at vi kunne genkende noget, som muligvis er menneskeligt påvirket, fortsætter Lasse Sørensen.

Muligt gennembrud

Vejen fremad er nu at undersøge, hvordan disse geofakter bliver dannet ad naturens vej - blandt andet ved at udsætte dem for den mængde tryk, som de har fået fra moræner og ismasser. Det endelig svar på, om neandertalere levede ved Ejby Klint for 120.000 år siden ligger således ikke lige for.

- Det her er bare første skridt, og der går mange år med den videre forskning. Vi drømmer om at udvide udgravningen i fremtiden, men det er afhængigt at de konklusioner, vi kan drage på baggrund af det, vi allerede har fundet, fortsætter forskningschefen, der dog ikke er i tvivl om de videnskabelige implikationer af arbejdet.

- Hvis vi kan påvise tilstedeværelsen af Neandertalere i området ville det være vildere end at finde Guldhornene. Det ville være et videnskabeligt gennembrud, som ville åbne op for et helt nyt syn på stenalderen, siger han.

Neandertaler
Neandertalerne levede fortrinsvis i perioden fra ca. 130.000 år til ca. 30.000 år før nu svarende til mellemistiden Eem og første del af istiden Weichsel, der således udgjorde den egentlige neandertalperiode.


Neandertalmennesket er opkaldt efter fundstedet for det første erkendte neandertalskelet, dalen Neander Thal, det nuværende Neandertal ved Düsseldorf i Tyskland.
Kilde: Den Store Danske

Tip os


mcred@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk