2. august 2021
Svaner og strandskader er blot nogle af de fugle, som Nationalpark Skjoldungernes Lands udsendte er stødt på under arbejdet. Foto: Nynne Sørgaard.
gallery icon

Se billedserie

Svaner og strandskader er blot nogle af de fugle, som Nationalpark Skjoldungernes Lands udsendte er stødt på under arbejdet. Foto: Nynne Sørgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fugletælling er en blandet pose bolsjer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fugletælling er en blandet pose bolsjer
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 16. juli 2021 kl. 06:06

Roskilde Fjord: En skrigende strandskade flyver i cirkler over øen, Langholm, i Lejre Vig. Årsagen til skrigeriet er den lille flok mennesker, som er gået i land for at tælle fugle.

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste områder for ynglende og trækkende vandfugle. Af samme grund er fjorden og en stor del af dens omgivelser strengt beskyttet af både dansk og international lovgivning.

Nationalpark Skjoldungernes Land, Naturstyrelsen og kommunerne omkring fjorden (Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Frederikssund Kommune) holder derfor nøje øje med udviklingen blandt fjordens fugle.

Det sker blandt andet ved årlige fugletællinger. Til det er tre eksperter stævnet ud for at bruge tre dage på Roskilde Fjord i fuglenes yngletid. I båden sidder biologerne Erik Mandrup og Flemming Pagh Jensen fra WSP Danmark A/S og ornitolog og frivillig for Nationalpark Skjoldungernes Land, Erik Steen Jensen.

De skal rundt til alle fjordens omkring 30 små øer og holme, der normalt er fredet i fuglenes yngletid. Det betyder, at man ikke må gå i land, og at man skal holde en afstand på minimum 50 meter, sådan at fuglene ikke bliver skræmt væk. De tre fugletællere har derfor fået en særlig tilladelse til at besøge øerne for at registrere ynglefugle. Det fortæller biolog Erik Mandrup.

- Når vi går i land på øerne for at tælle, forstyrrer vi fuglene, mens vi er der, men tallene er afgørende i forhold til at forstå, hvorfor nogle bestande går frem og andre tilbage, og uden tallene vil vi ikke kunne sætte ind over de forstyrrelser, fx rotter og ræve, som tidligere har vist sig at have en enorm stor betydning for tilbagegangen blandt ynglefugle. Vi planlægger fugletællingerne sådan, at vi gør mindst mulig skade, fx tager vi ikke ud i regnvejr, hvor æg og unger er i langt større fare for at gå til af kulde. Vores besøg på øerne er så korte som muligt, og så tæller vi på et tidspunkt, hvor vi kan få alle ynglefuglene med, sådan at vi ikke skal ud og forstyrre af flere omgange, forklarer Erik Mandrup.

Vadefugle gør fælles front

Den første ø, som båden sigter efter, er Eskilsø, som er fjordens største ø og for fuglene også fjordens vigtigste ø.

Årets fugletælling viser, at hele 44 par viber, 31 par rødben og 34 par strandskader yngler på Eskilsø. Klyden yngler med 83 par i fem forskellige kolonier, hvilket er en lille tilbagegang på Eskilsø i forhold til 2020, men nye ynglepar på andre øer og holme samt i Selsø Sø området får den samlede bestand op på mere end 100 par. Den samlede bestand af ynglende vadefugle på Eskilsø var også tæt nok til, at fuglene kunne gøre fælles front mod fjender.

- Under tællingerne på Eskilsø så vi mange eksempler på, at kragefugle og måger blev mobbet af støjende flokke af viber, strandskader og rødben, så de til sidst måtte opgive at nærme sig vadefuglenes følsomme æg eller unger, fortæller Erik Mandrup.

Terner vender tilbage

Også når det handler om ternerne, er der fremgang at spore.

Efter tre dages fugletællinger kan Erik Mandrup glad bekræfte, at det i 2021 ser meget bedre ud for arten med mere end 60 par ynglende hav- og fjordterner fordelt på Eskilsø, Lilleø, Øksneholm, Skovholmene, Langholm ved Lejre og Selsø Sø.

- Tidligere ynglede også verdens mindste terne, dværgternen, her i Roskilde Fjord, men den forsvandt som ynglefugl for godt 20 år siden. Til gengæld er det muligt, at verdens største terne, rovternen, nu kan begynde at yngle i fjorden, fortæller Erik Mandrup.

Hård skæbne for edderfugle

En grim lugt rammer den lille flok af fugletællere, idet de bevæger sig rundt på øen Langholm i Lejre Vig. Lugten stammer fra ederfuglerederne. Netop ederfuglen er særlig godt kamufleret og ofte først til at få øje på, når den letter fra reden for at flygte. Når det sker, skider fuglen ud over sine æg - formentlig for at gøre æggene uappetitlige.

Ederfuglen yngler nu på stort set alle øer og holme i Roskilde Fjord. I år tæller bestanden cirka 812 ynglepar, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til 2020. Noget af forklaringen kan måske skyldes rovdyr.

- På Kølholm fandt vi mindst 10 ihjelbidte, voksne ederfugle, der stadig lå på deres reder. Nationalparken og de tre kommuner arbejder nu på at opklare, hvilket rovdyr, der har været på spil, sådan at problemet kan blive løst inden næste ynglesæson, fortæller Erik Mandrup.

Årets fugletællinger afslører desuden, at sølvmågen fortsat er den talrigeste ynglefugl i Roskilde Fjord med hele 1930 par.

Tip os


mcred@sn.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk