25. oktober 2020
- Helt grundlæggende kunne vi godt tænke os, at man starter forfra med en forhøring, så alle idéer bliver bragt i spil fra starten og inddraget i processen, lyder det fra Jonas Thyregod på vegne af frivilliggruppen Frodighed og Samspil. Foto: Holger Vincents.
- Helt grundlæggende kunne vi godt tænke os, at man starter forfra med en forhøring, så alle idéer bliver bragt i spil fra starten og inddraget i processen, lyder det fra Jonas Thyregod på vegne af frivilliggruppen Frodighed og Samspil. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillige kritiserer etape 2 på Søtorvet: - Start forfra med en forhøring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige kritiserer etape 2 på Søtorvet: - Start forfra med en forhøring
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 22. september 2020 kl. 06:12
Af Holger Vincents

Hvalsø: Masser af boliger, nye butikker og ikke mindst et supermarked på 1200 kvadratmeter.

Såfremt lokalplanforslaget for 2. etape af Søtorvet bliver til virkelighed, vil det centrale Hvalsø blive udviklet på flere parametre.

Spørger man en af byens frivillige borgergrupper, lader forslaget, som Mediecentret kunne afsløre i sidste uge, dog en hel del tilbage at ønske. Derfor burde Hvalsøs borgere også have været inddraget, inden de første streger blev slået på papiret, lyder kritikken.

- Helt grundlæggende kunne vi godt tænke os, at man starter forfra med en forhøring, så alle idéer bliver bragt i spil fra starten og inddraget i processen, inden politikerne skal behandle et egentligt lokalplanforslag. Som det ser ud lige nu, frygter vi, at det nuværende forslag blot vil blive sendt i høring og derefter kun vil blive tilrettet, mener Jonas Thyregod, medlem af gruppen Frodighed og Samspil under Bysamarbejdet Hvalsø, der et kommunalt forankret projekt, som skal udvikle stationsbyen.

Supermarked vækker skepsis
Skepsissen hos de lokale ildsjæle er først og fremmest rettet mod det supermarked, der indgår i lokalplanforslaget. Ifølge tegningerne er det en Aldi, der står til at skulle opføres på Faktas nuværende parkeringsplads. Det er dog endnu ikke bekræftet.

- Vi sætter først og fremmest spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er behov for en dagligvarebutik mere, men hvis der er brug for den, hvorfor skal den så absolut ligge i bymidten?, spørger Jonas Thyregod og fortsætter:

- I Frodighed & Samspil er vi optagede af at binde naturen og byen sammen, så vi skaber områder, hvor borgerne har lyst til at opholde sig. Det er også det arbejde, der går i gang på Hovedgaden til næste år. Vores bekymring går på, at vi med det nye lokalplanforslag får skabt et centrum, hvor der holder en masse biler i stedet for et rum, hvor Hvalsøs borgere har lyst til at opholde sig, forklarer han.

Borgmester afviser kritik
Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S) afviser at kommentere selve indholdet i lokalplanforslaget med henvisning til, at forslaget endnu ikke officielt.

I forhold til kritikken af den manglende forhøring, lyder det dog fra borgmesteren, at alt er foregået efter bogen. Carsten Rasmusen fastslår, at 2. etape af Søtorvet netop skal ses som en naturlig forlængelse af det eksisterende byggeri.

- Når vi gør det på den her måde, så er det fordi, der ikke er tale om nyt, men derimod et eksisterende projekt, hvor der allerede ligger en gældende lokalplan, som nu skal rettes til, forklarer Carsten Rasmussen.

Borgmesteren minder samtidig om, at borgerne har mulighed for at komme med input til Søtorvets 2. etape.

- Projektet bliver sendt i høring, så alle får rig lejlighed til at kommentere det, lyder det.

Tip os


mcred@sn.dk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk