22. august 2019
Det er klar til bøgerne endnu, men efter planen genåbner biblioteket på Lejre Station til april.
Det er klar til bøgerne endnu, men efter planen genåbner biblioteket på Lejre Station til april.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra bibliotek til kulturelt samlingspunkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra bibliotek til kulturelt samlingspunkt
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 19. marts 2019 kl. 11:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre: Mandag den 1. april slår biblioteket på Lejre Station igen dørene op. Den fine, gamle stationsbygning har været ramt af skimmelsvamp og er blevet totalrenoveret. Lejre Bibliotek & Arkiv har benyttet anledningen til at genskabe biblioteket i en ny og moderne udgave.

"Biblioteket har været savnet, så vi glæder os meget til at give det tilbage til Lejreborgerne", siger Claus Jørgensen, formand for Udvalget for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.

"Vi genåbner med ambitionen om at skabe et kulturelt samlingspunkt, der samtidig kan være en inspirerende ventesal for pendlerne. Vi har indgået et spændende samarbejde med andre aktører i Lejre Kommune, så biblioteket bliver en indgang til en bred vifte af kultur og oplevelser.

De fysiske bøger spiller stadig en væsentlig rolle, men samtidig har vi tilføjet ny, digital formidling. Desuden har vi øget tilgængeligheden til stationsbygningen med selvbetjent adgang, så der i praksis er åbent hele dagen. Alt i alt bliver det et bibliotek, som tilbyder borgerne langt mere end før", tilføjer han.

Samarbejdspartnerne tæller foreløbig Allerslev Skole, Iværksætterhuset Spor 3, Ledreborg Slot, Lejre Museum, Nationalparken Skjoldungernes Land, Sagnlandet Lejre, den uafhængige radiokanal Umlando, VisitFjordlandet samt VisitLejre.

Bøger fra gulv til loft - med forsiden udad

Biblioteket kommer til at se markant anderledes ud end tidligere. Bøgerne står ikke længere på hylder med ryggen udad. I stedet bliver de alle placeret med forsiden mod publikum.

Desuden vil der være flere store touch-skærme. De kan både bruges til at udforske bibliotekets egne tilbud og til at dykke ned i samarbejdspartnernes forskellige universer.

Der vil være sofaer til pendlerne, et arbejdsbord, en børnezone og et lille tekøkken. Og for en femmer kan bibliotekets brugere nyde en god kop kaffe, mens de læser avisen eller en god bog, udforsker skærmene eller bare holder en pause i det kulturelle åndehul.

Lunde Ljungberg er leder af Lejre Bibliotek & Arkiv, og han siger om det nye biblioteksrum:

"Vi vil gerne sætte en ny standard for, hvad borgerne kan bruge biblioteket til. Vi bruger begrebet "formidlingsperron", fordi vi i samarbejde med vores partnere kan tilbyde et stort udvalg af viden og oplevelser. Vi har allerede gode erfaringer med at udvide det traditionelle biblioteksbegreb. I Hvalsø og især i Kirke Hyllinge har vi afprøvet nogle af de samme principper for indretning, og tilbagemeldingerne dér har været overvældende positive".

Adgang og tilgængelighed
En ny indgang fra Lejre Stations Perron 1 gør det lettere at komme ind på biblioteket med kørestol eller barnevogn. Biblioteket vil holde åbent med bemanding på de sædvanlige tider fra mandag til fredag. Desuden vil det være muligt at lukke sig selv ind mellem klokken 6 og klokken 22 i hverdagene og mellem klokken 7 og klokken 18 i weekenden

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk