15. maj 2021
Naturstyrelsen ønsker at omdanne 600 hektar i Bidstrup Skovene til såkaldt urørt skov til gavn for biodiversiteten. Den blå linje markerer området, som den statslige myndighed har udset sig. Det gule område blev udpeget tilbage i 2018, mens det lyserøde allerede er underlagt beskyttelse. Kort: Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen ønsker at omdanne 600 hektar i Bidstrup Skovene til såkaldt urørt skov til gavn for biodiversiteten. Den blå linje markerer området, som den statslige myndighed har udset sig. Det gule område blev udpeget tilbage i 2018, mens det lyserøde allerede er underlagt beskyttelse. Kort: Naturstyrelsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal: Mere urørt skov må ikke begrænse brugerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal: Mere urørt skov må ikke begrænse brugerne
Opdateret 05. maj 2021 kl. 13:32
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 04. maj 2021 kl. 06:42
Af Holger Vincents

Hvalsø: Det er en god idé med mere skov på naturens præmisser i Bidstrup Skovene, men det må ikke blive på bekostning af brugernes udfoldelsesmuligheder.

Så klar var meldingen fra Kommunalbestyrelsen på tirsdagens digitale møde, hvor politikerne enedes om et høringssvar til Naturstyrelsen, der ønsker at omlægge 600 hektar til såkaldt urørt skov.

- Den negative udvikling, vi oplever i verden med vores natur i disse år, bekymrer os selvfølgelig meget i SF. Og vi tror også, at urørt skov er en væsentlig vej til at opnå bedre biodiversitet, forklarede SF's gruppeformand Mikael Ralf Larsen og fortsatte:

- Men når vi går i gang med det her projekt i Bidstrup Skovene, skal vi sikre os, at alle bliver inddraget, lød det med henvisning til en nylig tilføjelse i kommunens høringssvar. Et høringssvar der altså hejser et flag overfor muligheden for fortsat at kunne spænde cykelskoene eller sætte sig op på hesten på arealet som den statslige myndighed har i kikkerten.

400 fodboldbaner

De 600 hektar i Bidstrup Skovene svarer til 400 fodboldbaner og indgår i Naturstyrelsen samlede plan om at tage i alt 9000 hektar af de statslige skovarealer i Danmark ud af den kommercielle skovdrift.

Hvis planen bliver til virkelighed vil det først og fremmest betyde, at der ikke længere må fældes og sælges tømmer fra træer på det urørte område i Bidstrup Skovene.

Samtidig skal væltede træstammer som hovedregel have lov til at blive liggende, hvor de falder. Det kan betyde, at mountainbikespor og ridestier kan blive omlagt. Større veje og stier skal dog fortsat holdes ryddede.

- Det her handler i virkeligheden om én ting, nemlig at skoven skal være urørt, uden at der hindres adgang for skovens brugere. Så vælter der et træ, så lægger man stien om, fastslog Dansk Folkepartis gruppeformand Ole Blickfeldt på kommunalbestyrelsesmødet.

Ulucan: Vi vil opleve forandringer

Mens tirsdagens debat på lange stræk handlede om nødvendigheden af at sikre den fortsatte adgang til Bidstrup Skovene, tog Socialdemokratiets unge kommunalbestyrelsesmedlem, Burak Ulrik Ulucan, mod slutningen ordet for minde om nødvendigheden af at have naturens interesser for øje.

- Ja, det er en balancegang, men jeg synes også, det er vigtigt at sige her, at vi vil komme til at opleve forandringer i Danmark forhold til det, vi har været vant til. Det skal vi alle i forhold til vindenergi, solenergi og uberørt natur, sagde han.

Tip os


mcred@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk