25. oktober 2021
Jakob Ellemann-Jensen mødte eleverne på Osted Fri- og Efterskole tirsdag middag. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Jakob Ellemann-Jensen mødte eleverne på Osted Fri- og Efterskole tirsdag middag. Foto: Holger Vincents.
Foto: Holger Vincents
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ellemann i Osted: Lad os sætte de offentligt ansatte fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ellemann i Osted: Lad os sætte de offentligt ansatte fri
Opdateret 12. oktober 2021 kl. 14:43
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 12. oktober 2021 kl. 14:37
Af Holger Vincents

Osted: - Vi har brug for at få friheden tilbage. Vi har brug for at bestemme mere over vores eget liv.

Sådan lød et af de centrale budskaber, da Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gæstede Osted Fri- og Efterskole tirsdag kort før middag.

Den mørke Venstre-bus gjorde holdt i Osted som led i V-lederens rundtur i en række kommuner frem mod kommunalvalget den 16. november. I Osted var Ellemann-Jensen derfor flankeret af Venstres borgmesterkandidat Tina Mandrup.

På privatskolen sad en gruppe elever sammen med forstander Per Krøis Kjærsgaard klar til at udspørge Venstres formand om en række emner.

Den første elev til at tage ordet ville gerne vide, om Jakob Ellemann Jensen vil forandre den offentlige sektor og hvordan.

Til det svarede politikeren, at det frie valg skal styrkes, så flere eksempelvis får mulighed for at vælge et privat såkaldt friplejehjem. Samtidig er der behov for at tage et opgør med det, udfordreren til statsministerposten kaldte 'minuttyraniet'.

- Hvad nu hvis vi i højere grad sagde: hvis det her menneske har valgt at arbejde som sosu, så er det nok fordi, vedkommende gerne vil hjælpe med at passe på vores svage. Lad os stole på det. Lad os sætte dem fri, fastslog Jakob Ellemann-Jensen.

- Vil du legalisere hash?

Få minutter senere fik en ung mand i salen omvendt kastet lys over én af de røde linjer på den tidligere ministers liberale kompas.

- Vil du legalisere hash? spurgte eleven.

- Der er da en masse ting, der taler for. Blandt andet at man afkriminaliserer dem som bruger hash på en... nu skal jeg passe på med, hvad jeg siger... mindre skadelig måde. Men det starter et sted, og så tager det ene det andet, lød ræsonnementet fra Ellemann, der med et glimt i øjet dog fik tilføjet, at "det kan være, jeg kommer derhen en dag" (tættere på et ønske om at legalisere hash red.).

Tip os


mcred@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk