22. april 2019
Der er ifølge beregninger fra finansministeriet stor forskel på, hvor gamle borgerne i de enkelte kommuner kan forvente at blive.
Der er ifølge beregninger fra finansministeriet stor forskel på, hvor gamle borgerne i de enkelte kommuner kan forvente at blive.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Du kan forvente at leve længere, hvis du bor i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Du kan forvente at leve længere, hvis du bor i Lejre
Opdateret 26. marts 2019 kl. 12:36
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 26. marts 2019 kl. 10:25
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre og Holbæk: Tænk lige en ekstra gang over følgende: Hvis du bor i Tølløse, hvor denne lokalavis holder til, kan du i gennemsnit forvente at leve til du er 81 år gammel.

Står postkassen derimod på den anden side af kommunegrænsen, i Lejre, kan du gøre dig forhåbninger om, at dåbsattesten når at runde de 82 et halvt år.

Det fremgår af nye beregninger fra Finansministeriet, der har kortlagt den forventede levealder i Danmarks 98 kommuner.

I Lejres tilfælde udløser de 82,7 år en 2. plads blandt de 17 kommuner i Region Sjælland. Og det resultat vækker naturligt nok glæde i Kommunalbestyrelsen.

"Jeg er selvfølgelig godt tilfreds med, at vi ligger så flot til, men det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbæerne", siger Mikael Ralf Larsen (SF), formand for Udvalget for Social, Sundhed og Ældre.

Store regionale forskelle
Finansministeriet beregninger tager udgangspunkt i, hvor mange år 30-årige mænd og kvinder kan forvente at have tilbage at leve i - også kaldet restlevetiden. En regnemetode, der udstiller markante forskelle internt i Region Sjælland.

Eksempelvis er differencen helt oppe på fire leveår, hvis vi tager den regionale bundskraber Lolland og 'duksekommunen' Solrød.

I Lejre Kommune mener udvalgsformanden på sundhedsområdet, at Finansministeriets beregninger understøtter den seneste regionale sundhedsundersøgelse.

"Beregningerne afspejler fint resultatet af Sundhedsprofilen fra sidste år, der viste, at Lejre på nærmest samtlige parametre scorer højt. Så generelt er Lejreborgerne gode til at passer på sig selv", siger Mikael Ralf Larsen, der samtidig henviser til kommunens evne til at rekruttere sundhedsfagligt personale.

Forskellige forudsætninger
Ifølge Finansministeriet er beboersammensætningen herunder andelen af ressourcesvage og ressourcestærke borgere i de enkelte kommuner formentlig den direkte årsag til de såvel nationale som regionale forskelle i borgernes forventede levealder.

I Holbæk Kommune, hvor man må tage til takke med en 9. plads på listen over den forventede gennemsnitsalder i Region Sjælland, hæfter man sig fra politisk side netop ved forskellene i indbyggermassen.

"Det er svært at sige, om en 9. plads er tilfredsstillende, for det kommer an på forudsætningerne, og der må man sige, at kommuner som Lejre, Roskilde og Solrød har nogle andre forudsætninger i kraft af deres borgersammensætninger", siger Jeppe Jakobsen (DF), formand for Udvalget for Ældre og Sundhed i Holbæk Kommune, der blandt andet sigter til boligområdet Agervang, der optræder på regeringens ghettoliste.

Jeppe Jakobsen siger samtidig, at det for ham ikke er altafgørende, om borgerne bliver 81 eller 82 år gamle.

"Det er måske ikke lige det vi ser på, når vi sidder og laver politik. Vi vil heller se på, om folk lever et godt, eller det man kan kalde et ubesværet liv med masser af livskvalitet", forklarer han.

Mikael Ralf Larsen er enig i, at beregninger på befolkningens forventede levealder ikke bør være den primære motor, når ny politik skal udformes.

"Når vi kigger på Sundhedsprofilen, er der nogle konkrete steder, hvor vi kan sætte ind. Men det er klart, at hvis de her tal fra Finansministeriet viser, at der er nogle kommuner, hvor der er sket en markant progression, så er det selvfølgelig værd at undersøge".

FAKTA: Forventet levealder
2001:

Holbæk: 76,5 år
Lejre: 78,85 år
Forskel: 2,35 år

2018:
Holbæk: 81,05 år
Lejre: 82,7 år

Forskel: 1,65 år
Kilde: Finansministeriet

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk