6. august 2020
Onsdag var håndværkere, beboere, ansatte og ledelsen samlet til rejsegilde på to nye lejligheder. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Onsdag var håndværkere, beboere, ansatte og ledelsen samlet til rejsegilde på to nye lejligheder. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drosthus hejste Dannebrog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drosthus hejste Dannebrog
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 06. juli 2020 kl. 18:43
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvalsø: For få uger siden var det kun fundamentet og nogle få trækonstruktioner, der afslørede, at et nyt byggeri er undervejs hos Drosthuset på Roskildevej. Allerede onsdag kunne det socialpsykiatriske bofællesskab i Hvalsø så byde håndværkere og beboere velkommen til rejsegilde på de to nye lejligheder, der efter planen skal stå klar til indflytning til efteråret.

- Selvom det er et lille projekt, så skal der alligevel meget til. Det starter med en eller to mennesker, der får en idé. Så får de fat i en arkitekt der laver en tegning, som så efterfølgende retter henvendelse til en entreprenør, der så får fat i en masse håndværkere, der laver et rigtig godt stykke arbejde, opsummerede Birgitte Jacobsen, bestyrelsesformand i Drosthuset Hvalsø og næstformand i Drostfonden, der stod for den første tale ved rejsegildet, der blev holdt inden for i de godt 100 nye kvadratmeter, der skal huse to nye beboere.

Engagerede beboere
Bestyrelsesformanden roste samtidig beboerenes engagement i projektet - eksempelvis har en mandlig beboer på Drosthuset Hvalsø sørget for daglige leverancer af kaffe til de hårdtarbejdende håndværkere.

- Tak til jer alle sammen for arbejdsindsatsen. Det minder os om, at ingen kan undværes, når man laver sådan et projekt. Alle har hver sit at bidrage med, fortsatte Birgitte Jacobsen.

Lederen af Drosthuset Hvalsø udtrykte ligeledes stor tilfredshed med byggeriet.

- Det er fantastisk at have et job, som jeg har, hvor man kan være med til at udvikle stedet, og hvor der samtidig står en fond bagved, som giver mulighed for at få nye idéer igennem, så vi sammen kan skabe nogle gode forhold for vores beboere og medarbejdere, sagde Mogens Hedengran, der dernæst opfordrede alle de tilstedeværende til at rykke uden for, hvor en pølsevogn fra Pølsebrødet holdt klar til fri afbenyttelse.

Byggeriet af de to nye lejligheder er finansieret af Drostfonden, tegnet af Saabye Arkitekt og Partners, mens JJ Tømrer & Snedker er entreprenør på projektet.

Tip os


mcred@sn.dk

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk