9. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Støjforurenere på to hjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Støjforurenere på to hjul
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 10. juli 2020 kl. 11:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Rasmus Kruse Andreasen, Kornerup Landevej, 4000 Roskilde

Lejre Kommune: Hvordan får vi bugt med de støjforurenere, der forår, sommer og efterår spolerer freden i vore landsbyer? Jeg er sikker på, mange af læserne kender fænomenet: Cyklister eller motorcyklister i flok, der enten råber sig igennem endnu en etape af Tour de Sjælland eller drøner igennem din landsby og afleverer 400 decibel motorstøj lige foran din havelåge.

Hver eneste weekend - forår, sommer og efterår - er de sjællandske landsbyer plaget af de lycraklædte ryttere. Vi, der bor i disse landsbyer, får i løbet af sådan en sæson brudstykker af mange historier om, hvad cyklisterne har foretaget sig i ugens løb på arbejdet, og det bliver udråbt i et toneleje, som var vi på Brøndby Stadion. Når vi altså ikke skal advares om "BILER FORFRA!!!" eller får at vide, at der er "FRIIII".

Når det kommer til cyklisternes råben og skrigen, ser jeg desværre ingen gangbar eller lovlig løsning. Dertil er de, bedømt på attitude der signalerer liv eller død hen over cykelstyret, hinsides al sund fornuft og hensyn til omverdenen. Vi må lære at leve med de endeløse informationer om "VENSTRE-HØJRE-FRI!" og nøjes med at skule ondt til dem, når de tisser op ad naboens plankeværk, eventuelt henstille dem til at benytte læbæltet lige uden for byen.

Til gengæld har jeg løsningen på lyden fra de tusindvis af motorcykler, der åbenlyst har fået udskiftet lydpotten, så støjgrænserne ikke overholdes. Jeg vil anmode om, at Lejre Kommune optager dialog med politiet om at lave lydpotte-kampagner, så vi kan få vores fredelige sommeraftener tilbage. Det kunne gerne foregå torsdag aften, hvor en gammel tradition tilsiger alle med kværn og styrthjelm at møde op i Boserup Skov eller på havnen i Roskilde til en snak om kubik og krom.

Hvem husker ikke, hvor træls det var at trække sin knallert hjem, når man blev standset af landbetjenten og bedt om at afmontere tuningsstumperne i vejkanten? Den oplevelse er næppe så træls som den vrede, der sandsynligvis falder over de mange motorcyklister, der torsdag aften må ringe hjem til konen og bede hende påmontere traileren og hente dem i en perlerække af idylliske, men nu mindre støjforurenede landsbyer på Sjælland. Mon ikke man med den model kunne komme den værste del af støjforureningen til livs?

Tip os


mcred@sn.dk

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk