25. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En ansvarlig leder på hver institution

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En ansvarlig leder på hver institution
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 16. maj 2019 kl. 16:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Line Holm Jacobsen, medlem af Økonomiudvalget og Tina Mandrup, Gruppeformand og medlem af Økonomiudvalget, på vegne af Venstres gruppe i Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune.

Lejre Kommune: Som en del af budgetaftalen for 2019-2022 mellem forligspartierne (A, B, C, F, O, V) glæder det os i Venstre, at vi i denne forligsgruppe er nået til enighed om at nedlægge den nuværende struktur på dagtilbudsområdet, hvor der igennem nogle år har været gjort erfaringer med områdeledelse.

Forligsgruppen har haft nogle længerevarende, men konstruktive drøftelser, der nu er udmundet i enighed om at indføre selvstændigt ledede institutioner med egen leder og egen forældrebestyrelse.

I Venstre er vi af den klare opfattelse, at det giver både mere kvalitet for børn og forældre, når der er en ansvarlig leder på hver institution. Ikke mindst sikrer denne struktur også i højere grad, at vi kan leve op til intentionerne i regeringens aftale "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet".

I Venstre er vi generelt tilhængere af decentral ledelse, hvor ledelsen i samarbejde med medarbejdere og forældre-/pårørendebestyrelser indretter sig, så det passer bedst ind i præcis den kultur, det miljø og det særkende, der ønskes for det enkelte sted. Det gælder såvel dagtilbud og skoler som plejecentre.

For vores dagtilbud er det af stor betydning, at der er kort vej mellem leder, medarbejdere og forældre for at skabe den bedst mulige dagligdag for vores små borgere. Det gælder både, når der skal skabes de bedst mulige rammer for børnenes udfoldelse, når der kaldes på nye tiltag og ikke mindst i situationer, hvor noget kører skævt.

Derfor skal hver af vores daginstitutioner ledes af en kompetent leder med det fulde ansvar for økonomi, daglig drift og pædagogisk udvikling. Tillige mener vi, at denne struktur er af stor betydning for at kunne nå kommunalbestyrelsens to politisk vedtagne mål:

1) At flere børn og unge bliver hjulpet tidligt - inden problemerne vokser sig store

2) At alle børn og unge skal være i god trivsel og udnytte deres læringspotentiale.

På dagtilbudsområdet iværksættes der nu, efter godkendelse i Økonomiudvalget, en proces for inddragelse af personale og forældrebestyrelser om udvikling af modellen. Dette forelægges Udvalget for Børn & Ungdom og Økonomiudvalget, sådan at vi kan få modellen indarbejdet i budgettet for 2020 og frem.

Som en del af aftalen skal der også arbejdes med, hvordan vi kan organisere dagplejen under den nye struktur.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk