15. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Budget 2019 - 2023.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Budget 2019 - 2023.
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 16. august 2019 kl. 06:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lars Kimer Mortensen, formand Venstre i Lejre.

Lejre Kommune: Sommerferien er ved at være overstået, og vores politikere skal i arbejdstøjet igen, og der er nok at tage fat på.

Lige før ferien oplyste administrationen, at regnskabet for 2019 og budgetterne 2020-2023 står overfor meget store økonomiske udfordringer, og at der primært er 3 væsentlige årsager hertil.

For det første den demografiske udvikling, som medfører et forøget udgiftspres i 2020 på ca. 13 mio. kr. voksende til 40 mio. kr. i 2023. Det er meget store beløb og skyldes væsentlig stigning i 0-5-årige (dagtilbud) og de +80-årige (ældrepleje) ifølge administrationen. Sådan kan man ikke fortsætte. Vores politikere må have noget ordentligt data materiale at beslutte udfra og administrationen må tage befolkningsprognose-modellen op til fornyet revision. Den duer jo ikke, når den kan kommer med så store afvigelser fra det ene år til det andet.

For det andet er det specialiserede socialområde, både børn og voksne meget, meget dyrere end man tidligere havde forudset. Og hvorfor det? Har vi med vores førte boligpolitik tiltrukket økonomisk svage eller måske alt for "krævende" nye borgere?

Er vi for "flinke" overfor klienterne, eller kan vi ikke finde de økonomisk gode tilbud? Spørgsmålene er mange, og efter min mening, har vores politikere krav på bedre data materiale/analyser fra administrationen på dette område, før de kan træffe de rigtige beslutninger for fremtiden.

For det tredje stiger overførselsudgifterne, sygedagpenge og førtidspensioner kraftigt. Her har man åbenbart i 2019 budgetteret for optimistisk og troet, at man kunne reducere disse poster. Men igen, hvorfor har vi de forøgede udgifter? Tiltrækker vi de svage til vores kommune, og hvorfor? Igen flere data for at kunne finde de rigtige løsninger, så vi undgår sådanne fejl i fremtiden.

Og så skal serviceudgifterne i 2019 reduceres med 1% svarende til ca. 10 mio. kr.

Her lægger man op til 1% for hvert enkelt fag center, altså "grønthøstermetoden".

Men det virker jo lidt mærkeligt, at man også gør det på de områder, hvor man i forvejen har store budgetoverskridelser, dagtilbud, skoletilbud og ældrepleje. Besparelserne bør nok findes lidt mere individuelt, det håber jeg også, vores politikere kan se.

Og så et forslag til politikerne til fremtidige besparelser i budgettet.

Reducer antal kommunalbestyrelsesmedlemmer fra 2021 fra 25 til 19 personer. Vi er en lille kommune med knap 28.000 indbyggere og vi skal ikke være 25 medlemmer.

Det samme på udvalgsområdet. Når jeg ser dagsordenerne for de enkelte udvalg måned for måned, så er nogle "meget, meget tynde". Her kunne vi let reducere til 3 eller 4 udvalg mod de 6 vi i dag har.

Jeg ved godt, at det er småpenge i det store budget, men overfor borgerne vil det have en symbolværdi og vise rettidig omhu.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk