30. september 2020
Der blev både plads til ældre numre, såvel som nyfortolkninger af aktuelle pophits, da jazzpianisten Niels Lan Doky besøgte Sejergaardsskolen. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Der blev både plads til ældre numre, såvel som nyfortolkninger af aktuelle pophits, da jazzpianisten Niels Lan Doky besøgte Sejergaardsskolen. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk verdensstjerne gav koncert i Tølløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk verdensstjerne gav koncert i Tølløse
Opdateret 16. september 2020 kl. 11:00
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 16. september 2020 kl. 05:07
Af Holger Vincents

Tølløse: Han har slået sine folder på scener verden over med nogle af jazzens største navne. Torsdag lagde Niels Lan Doky vejen forbi Tølløse i selskab med sin trio for at give eleverne på Sejergaardens Musikefterskole en prøve på den musikgenre, han selv blev forelsket i som ganske ung.

- Jeg kan huske, hvor berigende det var at få de her særlige oplevelser, hvor man hører kunstnerne live. Særligt i dag hvor meget musik er programmeret, mener jeg, det er vigtigt at eksponere unge for livemusik, og musik der er spontan og improviseret. Det vil jeg gerne bidrage til, forklarede den 56-årige musiker til Mediecentret få minutter inden fredagens koncert.

Album-aktuelle Niels Lan Dokys ambition om at give faklen videre til næste generation gik igen på scenen i Sejergaardsskolens Samlingssal. Her fik kapelmesteren solid opbakning fra to ligeledes unge musikere - kontrabassist Tobias Dall og trommeslager Niclas Bardeleben.

Fortolkede Billie Eilish
Undervejs kastede den særdeles velspillende trio sig ud i Lan Dokys egne kompositioner, ligesom der i den mere overraskende afdeling blev fundet tid til fortolkninger af rendyrket hitlistepop. Først i skikkelse af house-baskeren 'Breaking Me', og efterfølgende var det så Billie Eilish-singlen 'Everything i wanted' tur til at få trekløverets kærlighed at føle. Begge eksperimenter udløste store klapsalver fra efterskoleleverne, og helt i tråd med dagens tema kvitterede Niels Lan Doky med sin egen komposition, 'Childrens Song', der blev morgenkoncertens sidste nummer.

- Mange af de jazz-standarder, vi kender i dag, er baseret på gamle popmelodier. Det er den tradition, vi prøver at revitalisere, og det er ikke så nemt, for jazzens vokabularium er skræddersyet til det gamle, så man er nødt til at gentænke melodierne, forklarede Niels Lan Doky, der også leverede et bud på, hvor godt jazzen egentlig har haft i ungdommen i Danmark anno 2020.

- Det går rigtig godt. Der er en stigende interesse fra de unge, og det er meget betryggende, for der har været en tendens til, at alle de gamle ikoner og fyrtårne er døde, uden at der har stået erstatninger klar i kulissen, lød det fra pianisten.

Tip os


mcred@sn.dk

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk