21. april 2021
Otte crossmaskiner forsvandt fra Lejre Ungdomsskole i Kirke Såby natten til tirsdag.
Otte crossmaskiner forsvandt fra Lejre Ungdomsskole i Kirke Såby natten til tirsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Crossmaskiner stjålet fra ungdomsskole: Politiet beder offentligheden om hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Crossmaskiner stjålet fra ungdomsskole: Politiet beder offentligheden om hjælp
Opdateret 07. april 2021 kl. 12:21
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 07. april 2021 kl. 12:18

Kirke Såby: Et tyveri af flere motorcrossmaskiner natten til tirsdag får nu politiet til at bede offentligheden om hjælp.

Tirsdag morgen anmeldte Lejre Ungdomsskole i Kirke Såby, at de havde haft indbrud i løbet af natten, hvor der var forsvundet otte crossmaskiner.

Omkring klokken 03.00, altså en del timer inden anmeldelsen tikkede ind hos politiet, observerede et vidne en sort stationcar forlade ungdomsskolen på Bogøvej i høj fart, mens en af politiets hundepatruljer cirka samtidig spottede en crossmaskine på Lindenborgvej ført af to unge. Det lykkedes ikke at få de unge til at standse, da de valgte at tage flugten ud over en mark, men kort efter lokaliserede den samme patrulje crosseren på Ringstedvej i Roskilde.

Der blev brugt hunde til at lede efter førerne, men sporet blev koldt omkring Siloen på Maglehøj.

Da tyveriet i Kirke Såby blev anmeldt om morgenen, fik politiet dog afklaret, at crosseren fra Ringstedvej var identisk med et af stjålne køretøjer.

Først på eftermiddagen forlød det så, at der kørte fem crossmaskiner rundt i Gersagerparken i Greve i farver, der matchede de stjålne crossere fra Kirke Såby.

Crossmaskinerne, der skabt utryghed i området, blev efterlyst i Greve, men patruljerne, der rykkede ud, havde ikke held med at finde dem.

Der har tidligere været problemer med crossmaskiner i Greve-området, og politiet mener, der er en sammenhæng mellem tyveriet i Kirke Såby og maskinerne i Greve.

Ordensmagten opfordrer derfor borgerne i Greve til at være opmærksomme på crossmaskiner i området - både for at de tohjulede kan blive sendt retur til Lejre Ungdomsskole og for at få stoppet kørslen, der af politiet betegnes som "farlig".

- Vi har en appel til borgerne i Greve om at ringe til os med det samme, hvis de ser crossmaskiner, som kører rundt på gader og stræder. Det er også meget interessant for politiet, hvis der holder crossmaskiner parkeret i skure, garager eller kælderrum, siger Benjamin Touré, der er fungerende politikommissær i Forebyggelse Sektor Øst hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Vidner der har set noget i forbindelse med indbruddet i på Bogøvej i Kirke Såby natten til tirsdag eller borgere, som har set crossmaskiner i Greve eller andre steder i politikredsen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

De stjålne crossmaskiner ser således ud:

Yamaha 125cc, Crosser, blå/hvid,

Yamaha 125cc, Crosser, blå/hvid,

Yamaha YZ125cc, Crosser, blå,
KTM 125cc, Crosser, blå/hvid,

KTM 125cc, Crosser, Orange/hvid,

KTM 125cc, Crosser, Orange/hvid,

KTM 85cc, Crosser, Orange/hvid,

KTM 85cc, Crosser, Orange/hvid/blå.

Tip os


mcred@sn.dk

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk