26. maj 2020
Bobo Moreno får selskab af både A Very Big Band og Sejergaardsskolens Big Band mandag den 28 septeber. PR-foto.
Bobo Moreno får selskab af både A Very Big Band og Sejergaardsskolens Big Band mandag den 28 septeber. PR-foto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Crooner-koncert med Bobo Moreno udsat til september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Crooner-koncert med Bobo Moreno udsat til september
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 20. maj 2020 kl. 11:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tølløse: Koncerten med crooneren Bobo Moreno på Sejergaardsskolen er blevet udsat til mandag den 28. september 2020. Det var oprindeligt planen, at sangeren skulle lægge vejen forbi skolen mandag den 25. maj, men på grund af covid-19 må publikum nu væbne sig med lidt mere tålmodighed. Når Bobo Moreno kommer til Tølløse bliver han imidlertid fortsat bakket op af det 16 mand store big band, A Very Big Band, under ledelse af Ole Kock Hansen.

Publikum vil i løbet af koncerten blive taget med på en tur rundt i Frank Sinatras store bagkatalog.

Gennem årene har Bobo Moreno arbejdet med de største navne herhjemme, fra Sanne Salomonsen og D:A:D, til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Også mange TV-optrædener er det blevet til, med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows.

Som opvarmning til koncerten vil Sejergaardsskolens Big Band spille et par numre alene og sammen med A Very Big Band. Bigbandet har efterhånden eksisteret i 25 år og ud over en masse skolekoncerter bl.a. optrådt på SKVULP, på Nyborg Strand og på Elværket i Holbæk.

Orkesteret består altid af nuværende elever fra 3. - 9. klasse og er garant for instrumentalmusik, der får det gode humør frem i de altid begejstrede tilhørere.

Musikskolens støtteforening, SejMusik, vil som sædvanlig sørge for, at der kan købes kaffe, te, vand, sodavand og lidt snacks i caféen i Hallen.

Inden koncerten vil det desuden være muligt at indtage aftensmaden for 75,- kroner i Sejergaardsskolens Samlingssal.

Menuen er mørbradgryde med tilbehør og årstidens salat, og der vil desuden være en vegetarisk variant af mørbradgryden.

Dørene i Hallen åbnes kl. 18.30, og kl. 19.00 går det løs, når Sejergaardsskolens Big Band underholder sammen med "A Very Big Band" under ledelse af Ole Kock Hansen.

Kl. 19.45 går Bobo Moreno på scenen og synger en masse Frank Sinatra-evergreens sammen med A Very Big Band.

Som altid på Sejergaardsskolen er målet at give rigtig mange en flot koncertoplevelse til en så lav billetpris, at ALLE kan være med. Også denne gang har dejligt mange lokale sponsorer meldt sig i sponsorfællesskabet, hvilket medfører, at entréen kun er 99,- kr.

Billetterne kan købes på Billetto eller ved henvendelse til Sejergaardsskolens kontor i normal åbningstid.

Normalt lukkes der op til 800 tilskuere ind ved Sejergaardsskolens koncerter, men af hensyn til mulige fremtidige restriktioner, er den maximale kapacitet sat til 500 personer.

Tip os


mcred@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk