9. marts 2021
Formand for Brugerrådet i Osted Hallen, Jens Peter Andersen, er forståeligt nok meget tilfreds med den transformation, hallen har gennemgået siden august måned sidste år. Blandt er taget, der ses i baggrunden, blevet skiftet. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Formand for Brugerrådet i Osted Hallen, Jens Peter Andersen, er forståeligt nok meget tilfreds med den transformation, hallen har gennemgået siden august måned sidste år. Blandt er taget, der ses i baggrunden, blevet skiftet. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-millioner opfylder drømme i Osted Hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-millioner opfylder drømme i Osted Hallen
Opdateret 09. februar 2021 kl. 15:44
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 09. februar 2021 kl. 14:16
Af Holger Vincents

Osted: I mange år har følgende scenarie udspillet sig i Osted Hallen: Skal der spilles badminton? Jamen, så skal der også slukkes for varmen. Forklaring følger:

- Hallens gamle ventilationssystem gav problemer, fordi det skabte medvind og modvind på banen alt afhængig af på hvilken side af nettet, man befandt sig. Nu har vi heldigvis fået et helt nyt strålevarmesystem, der ikke generer spillerne og samtidig giver en meget mere jævn opvarmning, fortæller Jens Peter Andersen med glæde i stemmen og peger op i loftet i den coronatomme hal.

Del af corona-pulje

Den 73-årige formand for Brugerrådet i Osted Hallen har inviteret avisen indenfor i det lokale samlingspunkt for at præsentere frugterne af et større renoveringsarbejde til en pris på 5,6 millioner kroner. Penge som Kommunalbestyrelsen tilbage i forsommeren besluttede at skyde i hallen som en del af den samlede pulje på lige knap 53 millioner kroner til fremrykkede anlægsinvesteringer i hele Lejre Kommune.

LED-lys og fliser

Dengang blev de mange millioner først og fremmest bragt i spil via statsfinansierede lån for at sætte gang i væksten i kølvandet på coronakrisen.

I dag - godt otte måneder senere - kan Osted Hallens brugere blandt andet glæde sig over nye vinylgulve, et topmoderne LED-lysanlæg, ligesom badefaciliteterne har fået en ordentlig overhaling.

- Vi har i mange år haft et udslidt terrassegulv i tre ud af fire baderum. Nu er der kommer nye fliser på både gulv og vægge, ligesom blandingsbatterierne er nye. Det sætter vi stor pris på, siger Jens Peter Andersen, der har taget opstilling foran de nye bruserhoveder i 'Herreomklædning 1'.

Nyt tag

Udvendigt er flere nye vinduer blevet sat i, mens et splinternyt tag udgør den suverænt største post på budgettet. De mange forbedringer udløser brede smil i halkomplekset.

- Gennem en årrække har vi fra Brugerrådets side sendt en prioriteret ønskeliste til renoveringer i hallen, og man må sige, at listen er blevet fulgt, siger Jens Peter Andersen og fortsætter:

- Resultatet er blevet meget flot, så vi er utroligt glade og stolte. Kommunen har gjort det rigtig godt, når det handler om at inddrage os i planlægningen, lyder det fra formanden for Brugerrådet, der også har 15 år i spidsen for hallens hovedafdeling, Osted Idrætsforening, stående på sit cv.

Tror på fremgang

Udover de opdaterede rammer kan Jens Peter Andersen glæde sig over, at de mindste skolebørn vender tilbage i denne uge og dermed får lov til at indvie 2021-udgaven af Osted Hallen. Når byens mange idrætsforeninger også får grønt lys til at genoptage deres aktiviteter, står det imidlertid klart, at en del af medlemmerne ikke vil indfinde sig.

I perioden hvor håndværkerne har knoklet - fra august måned sidste år til starten af februar - har en del af Osteds aktive nemlig valgt at indlevere en udmeldelsesblanket. Jens Peter Andersens forsigtige bud er, at det drejer sig om 25 procent på tværs af afdelingernes i alt 1200 medlemmer. Alligevel er Brugerrådets formand fortrøstningsfuld.

- Jeg tror på, at de kommer tilbage. Jeg har ikke hørt om nogen, der har meldt sig ind i andre foreninger rundt omkring, og jeg kender også personligt nogen, der vil melde sig ind igen. Samtidig skal man huske på, at vi nu står med en hal, der er langt pænere, flottere og mere indbydende, siger han.

Fakta: Corona-anlæg for millioner

I slutningen af maj måned 2020 besluttede Kommunalbestyrelsen at fremrykke anlægsinvesteringer for i alt 52,8 millioner kroner. Pengene blev bevilget som en direkte reaktion på regeringens opfordring til kommunerne om at fremrykke planlagte kommunale byggerier og på den måde at sætte gang i væksten i kølvandet på forårets nedlukning. Med opfordringen fulgte en lånedispensation.

I Lejre Kommune besluttede politikerne at gennemføre følgende fortrinsvis renoveringsprojekter:

Bramsnæsvigskolen 4,05 mio. kr.

Kirke Hyllinge Skole 23,23 mio. kr.

Kirke Hyllinge Hallen 2,20 mio. kr.

Trælleruphallen 9,01 mio. kr.
Osted Hallen 5,67 mio. kr.

Kr. Såby Skole 4,65 mio. kr.
Generel indvendig vedligeholdelse i kommunale haller 1,20 mio. kr.

Børneinstitution i Kirke Saaby (udbygning) 2,83 mio. kr.

I alt 52,84 mio. kr.

Tip os


mcred@sn.dk

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk