26. maj 2020
Sofie Aalborg og Jesper Tornberg, begge medlemmer af Trafikudvalget under Kattinge Bylaug, mener, at det er på høje tid, at der bliver gjort noget ved trafiksikkerheden i Kattinge Landsby. For nylig holdt Trafikudvalget en happening, hvor byens børn og voksne kreerede skilte og dukker, der nu står opstillet langs vejen i et forsøg på at få trafikanternes opmærksomhed.Foto: Holger Vincents.
Sofie Aalborg og Jesper Tornberg, begge medlemmer af Trafikudvalget under Kattinge Bylaug, mener, at det er på høje tid, at der bliver gjort noget ved trafiksikkerheden i Kattinge Landsby. For nylig holdt Trafikudvalget en happening, hvor byens børn og voksne kreerede skilte og dukker, der nu står opstillet langs vejen i et forsøg på at få trafikanternes opmærksomhed.Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bylaug i opråb: Trafik truer vores børns sikkerhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bylaug i opråb: Trafik truer vores børns sikkerhed
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 19. maj 2020 kl. 06:37
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kattinge: Flere biler og for høj fart truer sikkerheden i Kattinge Landsby i en sådan grad, at politikerne er nødt til at skride ind.

arrow Læs også: Borgmester: Mange om buddet

Så klar er beskeden til Kommunalbestyrelsen fra Kattinge Bylaug, der ønsker flere vejbump, chikaner og andre tiltag, der kan øge trafiksikkerheden i den lille landsby.

- Trafikken og farten skaber først og fremmest utryghed og giver samtidig irritation, fordi det larmer, fortæller Jesper Tornberg, næstoldermand i Kattinge Bylaug og medlem af Trafikudvalgsgruppen.

Brug for politisk handling
Forleden arrangerede bylauget en happening, hvor landsbyens voksne og børn i fællesskab malede skilte og kreerede dukker, der nu står opstillet langs vejen gennem landsbyen i et forsøg på at få trafikanterne til at sænke farten.

Der er dog også nødvendigt med politisk handling, lyder beskeden fra Jesper Tornberg, der har boet i Kattinge Landsby i ni år sammen med sin hustru Pernille og parrets børn på to og ni år.

For i takt med at familien er vokset, er antallet af biler, motorcykler, tung trafik og cykelryttere, ifølge Jesper Tornberg, kun steget i Kattinge Landsby, hvor hastighedsgrænsen er 40 km/t. Og det er langt fra alle trafikanter, der overholder reglerne.

- Det største problem er, at mange af arealerne, hvor byens børn leger, ligger ud til vejen, og hvis bilerne så kommer kørende i for høj fart og samtidig er uopmærksomme, kan der opstå farlige situationer, forklarer næstoldermanden.

"Kan ikke være rigtigt"
Kattinge Bylaug har ad flere omgange forsøgt at få Lejre Kommune til at gribe ind og gøre noget ved problemerne. Første gang helt tilbage i 2002 i et brev til det daværende Teknisk Udvalg, og senest i 2019, hvor Lejres Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S), lagde vejen forbi Kattinge på sin rundtur til kommunens landsbyer.

- Indtil videre har beskeden fra Lejre Kommune været, at der er mange landsbyer i Lejre Kommune, og at det er en prioritering. Men vi synes ikke, det kan være rigtigt, at vi tilsyneladende står så langt nede på prioriteringslisten, fortæller Jesper Tornberg, der i skrivende stund er i dialog med Lejre Kommune om et møde, hvor trafiksituationen i Kattinge Landsby skal drøftes.

Inden da har Trafikudvalgsgruppen imidlertid allerede sendt kommunen en række forslag til trafikale forbedringer i området.

Ønsker smallere vejbane
De tæller blandt andet blomsterkummer langs Kattinge Bygade, der skal virke fartdæmpende, et hævet brostensbånds som en slags fodgængerfelt midt i byen, fartbegrænsning på 60 km/t væk fra Kattinge, og flere såkaldte 2 minus 1-strækninger eller pæle på vejbanen, der skal gøre kørebanen smallere.

- Hvis vi inddrager en større del af vejbanen, vil vi både øge cyklisterne og bilisterne opmærksomhed og samtidig skabe bedre plads til bløde trafikanter, forklarer Jesper Tornberg.

Mott: Sag skal drøftes
Hos formanden for Udvalget for Teknik og Miljø i Lejre Kommune lyder meldingen, at sagen skal drøftes politisk.

- Efter at jeg er blevet gjort opmærksom på sagen, har jeg sendt en mail til administrationen og udvalget, for når der ligger et brev fra 2002, så mener jeg principielt, at vi er nødt til at tage sagen op, siger Ivan Mott (EL), formand for Udvalget for Teknik og Miljø.

Udvalgsformanden har læst Kattinge Bylaugs forslag til trafikale forbedringer og vurderer, at der kan findes penge til at forbedre sikkerheden på landsbyens veje.

- Nogle at løsningerne, som borgerne foreslår, ser ud til at være rimelig omkostningslave - blandt andet blomsterkummerne. Samtidig er der nogle penge tilbage på årets budget, så vi i udvalget skal have set på mulighederne, lyder det.

Tip os


mcred@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk