6. april 2020
Morten Vanggaard Nielsen (forrest) genåbner Gevninge Bageri 13. februar. Her har han besøg af formand for Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) John Jønsson.
gallery icon

Se billedserie

Morten Vanggaard Nielsen (forrest) genåbner Gevninge Bageri 13. februar. Her har han besøg af formand for Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) John Jønsson.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brødkrig i Gevninge:Bagere skal kæmpe om kunderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brødkrig i Gevninge:Bagere skal kæmpe om kunderne
Opdateret 04. februar 2020 kl. 15:02
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 03. februar 2020 kl. 18:53
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gevninge: Noget kunne tyde på, at der i disse dage bliver slået større brød op, end man kan bage i Gevninge. Byen med knap 1.700 indbyggere går nemlig fra ingen bagere til to af slagsen inden for få uger. Tilmed er Dagli' Brugsen for nylig også begyndt at have bagerbrød i butikken.

Vikingebageren nr. 2

Først på banen af de nye bagere er Vikingebageren, der ifølge den seneste plan skulle åbne lørdag morgen 1. februar i det tidligere Drop Inn Pizzeria på Lindenborgvej lige over for Dagli' Brugsen.

Manden med krummer i er Michael Søndergaard, der også har Vikingebageren på Sankt Clara Vej i Roskilde, og med sig har han Morten Jensen, der kommer til Gevninge med en fortid som bagermester i Hedehusene.

Velkendte ansigter

Knap to uger efter følger Gevninge Bageri, som bagerparret gennem 43 år, Sonja og Martin Kornerup Nielsen, lukkede kort før jul.

Torsdag 13. februar kl. 6. genåbner det populære bageri under ledelse af den 28-årige bagersøn og -mester Morten Vanggaard Nielsen på den velkendte adresse i Gevninge Bygade.

Den nye bagermester får selskab af Jan Madsen, som er en af de tidligere bagersvende i Gevninge Bageri, og kunderne vil igen blive budt velkommen af Charlotte Willumsen, der også har arbejdet i butikken gennem mange år. Bagermesteren søger i øjeblikket efter en lærling, så med lidt held vil der snart være yderligere assistance i bageriet.

Galimatias

Dermed er der lagt i kakkelovnen til en sand bagerkrig i Gevninge med to bagere, der oven i købet er placeret med omtrent hundrede meter imellem sig.

For at det ikke skal være løgn, sælger Dagli' Brugsen, som ligger lige midt imellem de to bagerier, nu også bagerbrød - og det er der en fornuftig forklaring på.

- Vi har aldrig haft bagerbrød i butikken af hensyn til Martin og Gevninge Bageri. Men da de så lukker bageriet før jul, så forlanger vores kunder jo at kunne købe brød hos os. Så vi får et brødskab og begynder at få brød fra Kvickly Taastrup, og det har folk taget meget positivt til sig. Vi kan jo ikke slingre sådan og bare lukke det ned igen, så vi har tænkt os at fortsætte. Og ja, det er helt galimatias, siger uddeler i Dagli' Brugsen Gevninge, Poul Hansen.

Paradoksal situation

De to kommende bagere i Gevninge er begge både mystificerede og fortrøstningsfulde over for den uventede situation.

Michael Søndergaard har længe haft et godt øje til Gevninge Bageri, men slog ikke til i tide. I stedet åbner han altså nu Vikingebageren på Lindenborgvej, som han også ser klare fordele i.

- Lokalerne ligger langt bedre lige ud til hovedvejen, og de er bedre indrettet. Vi regner også med at lave både smørrebrød og sandwich, og vi får også plads til café, siger Michael Søndergaard, som dog erkender, at der bliver lovligt mange bagere om brødet.

- Det er selvfølgelig en underlig og paradoksal situation, men vi har lavet nogle budgetter på, at vi kan lave overskud på det, siger han.

Tradition og fornyelse

Morten Vanggaard Nielsen er bagersøn fra Højby Sjælland, og han har både arbejdet hos Svinninge Bageren i Holbæk, været omkring et økologisk bageri i Norge, været bager i Australien, bagt brød i Lagkagehuset i England og senest været bagermester i to år i Kvickly Værløse.

Nu er bagermesteren snart løs i Gevninge Bygade med både inspiration fra udlandet og alle de klassikere, han arver fra sin forgænger, som f.eks. citronmåner, fragiliteroulader, romkugler, Gevningebrød og Landmandens rugbrød.

Med både egne specialiteter og Martin Kornerup Nielsens opskrifter gennem 43 år tager Morten Vanggaard Nielsen den uventede konkurrence med en vis ro.

- Jeg vidste først det med den anden bager, efter jeg havde skrevet under. Men jeg håber da, at vi kan supplere hinanden. Konkurrence er jo sundt, siger han.

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk