16. oktober 2021
Børnehuset Den Grønne Kile i Hvalsø har både indsamlet affald og arbejdet kreativt med de ting, man normalt smider ud. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

Børnehuset Den Grønne Kile i Hvalsø har både indsamlet affald og arbejdet kreativt med de ting, man normalt smider ud. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnehavebørn til kamp mod skrald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnehavebørn til kamp mod skrald
Opdateret 16. september 2021 kl. 12:48
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 16. september 2021 kl. 12:44
Af Holger Vincents

Hvalsø: - Det er et monster.
Onsdag formiddag i Den Grønne Kile og femårige Clara har sat sig til rette med maling, pensel og et paprør.

Hun og de øvrige børn på Grøn Stue er i fuld gang med at skabe kunstværker ud af de ting, de fleste normalt ville smide i skraldespanden.

- Jeg maler den i regnbuens farver, fortsætter Clara og lyser op i et stort smil, så hullet efter to mælketænder træder tydeligere frem.

Senere på ugen skal de mange værker udstilles rundt omkring på børnehusets gange. Men udover glæden ved at kreere uhyrer og andre farverige væsner ud af tomme konservesdåser kapsler og mælkekartoner, er hyggen omkring bordet samtidig Den Grønne Kiles bidrag til Klimaugen 2021, der løber af stablen i uge 37.

- Der er deres fremtid og deres klode, så det er nu, vi skal sætte ind, forklarer pædagogisk assistent Pernille Schroll, der arbejder på Grøn Stue.

Flasker og bleer

At det netop er affald, som er udgangspunktet for indsatsen i uge 37, er heller ingen tilfældighed. For både børn og ansatte bliver ofte konfronteret med et væld af forskellige efterladenskaber, når de bevæger sig rundt i Hvalsø. Ikke mindst i området omkring Skolesøen.

- Vi går ofte rundt om søen og ser det, der ligger og flyder. Derfor tænkte vi, at hér var der mulighed for at rykke, siger Pernille Schroll.

Derfor var det også langds breden og på plænerne overfor Søtorvet, at Grøn Stue satte ind med sække og handsker tirsdag formiddag.

- Der lå forskellige ting. Vi fandt en bagerpose og colaflasker og bleer og æbler, fortæller Johanne, ligeledes på fem år, om fangsten. En bedrift der betyder, at det rekreative område nu er befriet for, hvad der svarer til to sække fyldt med affald.

- Griseri

Sådan burde det dog ikke være, mener Johanne.

- Det er noget griseri. Det må man ikke. Vi fandt også et stykke tyggegummi. Det kan give de små fugle ondt i maven, lyder advarslen til de lokale affaldssyndere.

Ifølge pædagog, Louise Lunddorf, er børnene generelt meget optagede af at tage hånd om deres omgivelser.

- Det er meget bevidste om at passe på naturen. Indimellem kommer de i tvivl om, præcis hvad der er skrald, og hvad der ikke er, men det giver så mulighed for at tage en snak, forklarer medarbejderen på Grøn Stue.

Tip os


mcred@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk