22. september 2019
74 mødte i den forgangne uge op til det første såkaldte tallerkentræf i Lejre Kommunes historie.

Foto: Holger Vincents
gallery icon

Se billedserie

74 mødte i den forgangne uge op til det første såkaldte tallerkentræf i Lejre Kommunes historie. Foto: Holger Vincents
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bøf Stroganoff bragte borgere og politikere sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøf Stroganoff bragte borgere og politikere sammen
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 19. marts 2019 kl. 13:35
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune: Den vedholdende summen er ikke til at tage fejl af, da døren gør op til Karleby Forsamlingshus tirsdag aften. Inden for har 74 borgere og 16 lokale politikere netop taget plads ved de 11 rundborde, alt imens en gruppe tjenere er i færd med servere Bøf Stroganoff.

På papiret er det kulinariske holdepunkt dog kun udset til at skulle spille en sekundær rolle ved aftenens tallerkentræf, som fællesspisningen er blevet døbt. Et arrangement der er undfanget af Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune i forsøget på at give borgerne en mulighed for at møde de folkevalgte. Uden formaliteter og uden en egentlig dagsorden.

Konkrete ønsker
Vurderet ud fra lydniveauet i forsamlingshuset uden for Kirke Hyllinge tirsdag aften, synes behovet for at sætte samtalen i system da også nærmest ikke eksisterende. Mange af de fremmødte har nemlig selv medbragt konkrete idéer, som de ønsker at drøfte med politikerne over kartoffelmos og velbrunet oksekød.

"Jeg sidder i Sæby Bylaugs bestyrelse, og vi har lige sendt en ansøgning til Økonomiudvalget om midler i forbindelse med, at vi skal have renoveret vores gamle skole, så nu håber jeg selvfølgelig på at få lejlighed til at tale med en politiker fra Økonomiudvalget ", forklarer Inga Steffensen, der helt generelt giver Lejres første tallerkentræf en varm velkomst.

"Jeg synes, at hele konceptet med fællesspisninger er en god ide. Jeg møder politikerne, men jeg hører også fra andre borgere, hvordan det står til i deres landsbysamfund og det er spændende", lyder det fra Inga Steffensen, der har taget plads over SF's Christian Plank, da nærværende avis lægger vejen forbi bordet.

Mangler svømmehal
I den anden ende af salen i Karleby Forsamlingshus har Karl Albæk fra Hvalsø fået Carsten Rasmussen (S) til bords.

"Det er nok tvivlsomt, at jeg kan få noget konkret igennem en aften som i aften, men jeg kan nævne nogle ting, som ligger mig på sinde", vurderer borgeren.

Det er blandt andet en idé til et konkret anlægsprojekt som Karl Albæk ønsker at bringe til borgmesterens opmærksomhed.

"Vi mangler en svømmehal i Hvalsø, og jeg synes også, at vi har en størrelse, der også berettiger til en svømmehal", uddyber han.

Kulturelle tanker
Ved det midterste bord i salen, hvor Dansk Folkepartis Ole Blickfeldt udgør det politiske trækplaster, er der omvendt et ønsker en af deltagerne omvendt at blive klogere på, hvorvidt politikernes egne visioner flugter med de lokale tanker.

"Jeg er dukket op i aften for at spørge ind til, hvad politikerne har af idéer til kulturlivet i Lejre by, hvor jeg selv kommer fra", forklarer Mette Sørensen, der tror på at politikerne også får noget ud aftenens tallerkentræf.

"Jeg tænker, at det også må være rart for dem at få et indblik i, hvad der rør sig rundt omkring", siger hun.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk