4. august 2021
Pølseparat: Pia Jeppesen står klar med hotdogs til dem, der drømmer om at avancere til DM i Hotdogspisning.
gallery icon

Se billedserie

Pølseparat: Pia Jeppesen står klar med hotdogs til dem, der drømmer om at avancere til DM i Hotdogspisning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv Danmarksmester i at sluge hotdogs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv Danmarksmester i at sluge hotdogs
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 21. juli 2021 kl. 08:47
Af Tekst og foto: Tomas Skov

Lejre: Det handler om hotdogs, hæder og håneretten, når DM i Hotdogspisning endnu engang vender tilbage og finder sin vinder den 3. september i Aalborg i konkurrencens 10 års-jubilæum.

Kvalifikationsrunden er i gang fra den 12. juli til 15. august, og finalisterne skal findes rundt om i det ganske danske land - herunder på Borrevejle Grill i Kirke Såby, hvor Pia Jeppesen vil stå klar med hotdogs på stribe til de sultne kombattanter.

- Man skal lige ringe og melde sig til en halv time før, så vi har godt fyldt op med pølser. Der ryger gerne mindst 10 hotdogs hver gang, fortæller grill-ejeren.

Spis løs på tid

Reglerne er enkle: mod betaling på stedet af 100 kroner skal man indtage så mange hotdogs som overhovedet muligt på et kvarter. Pia Jeppesen noterer indtaget for hver enkelt på sit scoreboard i perioden helt frem til den 15. august, og er man blandt de ti mest habile hotdogspisere i landet, avancerer man til finalen i Aalborg den 3. september.

De tunge drenge

Det er dog ikke kostfornægtere, man er oppe imod. Den seneste vinder af DM i Hotdogs fra 2019 spiste 27 hotdogs på et kvarter. Rekorden indehaves fortsat af Ruben Mikkelsen, der i 2016 fortærede ikke mindre end 42 hotdogs på de 15 minutter.

Pia Jeppesen kan prale med, at en hotdogspiser fra netop Borrevejle Grill kom videre til DM i 2019. Det var den gammelsultne Daniel Larsen, som lykkedes med at kaste 14 hotdogs indenbords på den foreskrevne tid.

- Der går jo lidt sport i det, griner grill-ejeren, som står klar med hotdogs ad libitum sommeren over.

Førstepræmien i DM i Hotdogspisning-finalen er et oplevelseskort på 20.000 kroner, mens der er en miniferie på spil som præmie til alle de lokale vindere. De 100 kroner for deltagelsen og de mange hotdogs går ubeskåret til Fonden Børnenes Kontor i Aalborg. Pia Jeppesen fra Borrevejle Grill kan kontaktes på telefon: 22123189.

Tip os


mcred@sn.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk