25. juni 2019
Borgmester Carsten Rasmussen (S) deltog særdeles aktivt under torsdagens markering af Lejres indtræden i 'Bevæg dig for livet'.
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Carsten Rasmussen (S) deltog særdeles aktivt under torsdagens markering af Lejres indtræden i 'Bevæg dig for livet'.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Storstilet motions-initiativ skudt igang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Storstilet motions-initiativ skudt igang
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 07. juni 2019 kl. 16:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirke Hyllinge: Det kan være ret svært at komme i løbetøjet. Det erkendte borgmester Carsten Rasmussen i sin tale på det store stadion i Kirke Hyllinge.

"Sidst jeg var ude at løbe med klubben, var det mørkt om eftermiddagen", sagde han.

"Og hvis det er lidt svært for os, så er det meget sværere for andre. For eksempel mennesker med et fysisk eller psykisk handicap. Men vi skal have alle med. For motion er godt for alle", tilføjede han.

Og det var netop derfor, at borgmesteren, repræsentanter for DGI og Dansk Idrætsforbund (DIF) og en masse børn var stimlet sammen torsdag eftermiddag: Aftalen om det landsdækkende initiativ Bevæg dig for livet skulle underskrives.

Men inden det skete, nåede både borgmesteren, kulturudvalgsformanden og en ret stor flok børn og voksne at få sved på panden og smil på læben. En træner fra Kirke Hyllinge Idrætsforening fik dem til at løbe om kap, hoppe og spurte. Og det blev tydeligt, hvordan man bare bliver glad af at bevæge sig i fællesskab med andre.

Og det er netop pointen i Bevæg dig for livet: Mange flere skal dyrke motion sammen med andre. Ambitionen er, at 50 procent skal være idrætsaktive i en forening, og at 75 procent skal betegne sig selv som fysisk aktive. Og et af de vigtigste mål er at få aktiveret mennesker, som ikke af sig selv dukker op i foreninger. Det kan, som borgmesteren nævnte, være mennesker med et handicap. Det kan også være ældre, som har svært ved at komme til en gymnastiksal ved egen hjælp, eller unge, som står uden for fællesskabet.

"Derfor passer Bevæg dig for livet også så godt til Lejre Kommune. For er der noget, vi er gode til her i kommunen - er der noget, vi dyrker i alle de 40 små byer og landsbyer - så er det fællesskabet", sagde Carsten Rasmussen i sin tale.

Bevæg dig for livet er et samarbejde mellem DGI, DIF og kommuner i Danmark. Og DIF's formand Niels Nygaard, understregede kommunernes betydning:

"Det er jo jer, der har kontakten til borgerne og muligheden for at aktivere dem. Og ikke mindst dem, som vi i foreningslivet har lidt svært ved at få fat i".

Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI, fulgte op:

" Jeres kommune er jo myriader af landsbyer. Jeg har jo lige været igennem et par stykker, og jeg kan se for mig, at bevægelse og aktivitet, der binder det hele sammen".

Og så henvendte DGI-formanden sig direkte til en flok piger, der var mødt frem i sportstøj. Hun opfordrede dem til at holde fast i motionsfællesskabet, også når de når op i den alder, hvor de får nye interesser - f.eks. kærester.

"Jeg har allerede en", udbrød en af pigerne, og igen brød smilene frem.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk