29. november 2020
- Man skal bruge hovedet, behandle kunderne ordentligt og køre efter færdselsreglerne, lyder devisen fra den 81-årige vognmand, der kan fejre 60 års jubilæum med forretning i eget navn. Foto: Holger Vincents.
gallery icon

Se billedserie

- Man skal bruge hovedet, behandle kunderne ordentligt og køre efter færdselsreglerne, lyder devisen fra den 81-årige vognmand, der kan fejre 60 års jubilæum med forretning i eget navn. Foto: Holger Vincents.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 81-årig vognmand runder unikt jubilæum:Poul har kørt de danske veje tynde i 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

81-årig vognmand runder unikt jubilæum:Poul har kørt de danske veje tynde i 60 år
Opdateret 13. juli 2020 kl. 12:42
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 13. juli 2020 kl. 06:52
Af Holger Vincents

Hvalsø: Hvordan fastholder man kunderne, sikrer at man har de rigtige ansatte på lønningslisten og samtidig sørger for at bevare arbejdsglæden i hele processen. I 60 år. Spørger man Poul Christiansen, er det såmænd rimelig lige til.

- Man skal bruge hovedet, behandle kunderne ordentligt og køre efter færdselsreglerne, lyder svaret fra den 81-årige vognmand, der kan fejre 60 års jubilæum med forretning i eget navn.

En unik milepæl der markeres med åbent hus lørdag den 25. juli kl. 12-15 på Tjørneager 10 i Hvalsø, hvor den erfarne erhvervsdrivende både har sin garage og private bolig.

- Alle er velkomne. Både familie, venner, samarbejdspartnere og tidligere ansatte, lyder invitationen fra jubilaren, der gennem årene har fragtet alt lige fra roer til sne og stabilgrus.

Vognmand som 21-årig

Poul Christiansen er født på Sæby Sygehus i 1939 og voksede op i Jyderup med sin far, mor og to søskende. Kort før Poul skulle starte i skole, valgte forældrene at rykke teltpælene op og flytte familien til København.

I hovedstanden blev det til syv år på skolebænken, før Poul Christiansen tog hul på et langt arbejdsliv. Indledningsvis som bud og fabriksarbejder, inden den foretagsomme teenager, inspireret af sin far, satte sig bag rattet.

- Jeg købte min første lastbil som 17-årig og startede vognmandsforretningen som 21-årig for mine feriepenge. Inden da havde jeg kørt som chauffør hos De Forende Vognmandsforretninger, samtidig med jeg havde nattearbejde hos B&W, fortæller vognmanden om tilblivelsen af forretningen, der i de første år blev drevet fra forældrenes lejlighed i Istedgade.

- Dengang tog man telefonen om aftenen og kørte om dagen, og så klarerede min mor det øvrige kontorarbejde, lyder det.

Poul Christiansens beslutning om at starte egen virksomhed i en alder, hvor mange af nutidens unge stadig har hovedet begravet i bøgerne, krævede ikke de store overvejelser, forklarer han.

- Jeg har fra en tidlig alder gerne ville bestemme og tage ansvar. Det gjorde jeg også i skolen, hvis en pige eller en dreng blev generet af de andre børn, fordi de havde lapper på tøjet, så kom jeg efter dem, der drillede, fortæller han.

Flyttede til Hvalsø

I løbet af Vognmand Poul Christiansens første godt 15 år på de danske landeveje, mødte indehaveren sin hustru Else, og i 1973, efter børnene Pia, Britta og Flemming var kommet til verden, flyttede familien til Bentsensvej i Hvalsø.

Valget faldt på den midtsjællandske stationsby, fordi der her var plads til at opføre et parcelhus til den unge familie såvel som en garage til Pouls lastbil.

De nye og større rammer betød dog ikke, at første år på landet udelukkende var en dans på roser for familien Christiansen. Ved årsskiftet 1975/1976, blot to uger efter Poul havde investeret i en ny lastbil, tikkede en nedslående besked ind på kontoret i Hvalsø: En entreprenør var gået konkurs, og det betød et tab på 100.000 kroner for den lille vognmandsforretning - et betydeligt beløb dengang.

- Så måtte vi sætte tæring efter nærring, men også se at komme op på hesten igen. Jeg skulle jo videre - jeg havde lige købt en ny lastbil, fortæller indehaveren.

Hustruen på kontoret

Og op på hesten kom vognmanden med god hjælp fra sin hustru, der overtog papirarbejdet. Et samarbejde der fortsatte helt frem til Elses død for cirka to år siden.

- Hvis jeg ellers gjorde, som hun sagde, så var der aldrig nogen problemer, siger Poul Christiansen med et grin og fortsætter:

- Selvfølgelig opstår der uenigheder i løbet af så mange år, men så må man tale sammen. Det nytter ikke noget bare at rende hver til sit, konkluderer han.

I 1985 flyttede familien igen - denne gang til Tjørneager 10 i Hvalsø, hvor endnu et nyt hus og en ny garage skød op. Adressen hvor Poul Christiansen fortsat holder til den dag i dag og passer den store køkkenhave og fiskedam, som grunden også huser. Og hvor hans med egne ord "sidste lastbil" altid holder klar til afgang: En Scania fra 1985.

Ordentlighed frem for alt

Tidligere har vognmanden blandt andet kørt det ganske land tynd i Belford og Mercedes, og udover de mange lastbiler har Poul Christiansen gennem årene haft god hjælp af en håndfuld chauffører, som chefen selv har oplært efter alle kunstens regler.

- Hvis unge mennesker ellers opfører sig ordentligt, så vil jeg gerne give dem en chance. De skal lære tingene, og det er ikke ros alt sammen. Men jeg har altid behandlet dem ordentligt. De har ikke fået tæsk, morgen, middag og aften, siger han og smiler.

Nye metoder

I dag er det for længst slut med ansatte i virksomheden, udover Pouls ældste datter Pia, der i dag hjælper sin far på kontoret. Samarbejdet mellem far og datter har blandt andet betydet, at Poul efter en smule tøven nu har taget e-mails til sig.

- I gamle dage kunne der ske det, at folk ringede og bestilte ærtesten, og når man så dukkede op med læsset, så var det alligevel ikke ærtesten, de skulle bruge - så var det selvfølgelig altid mig, der havde hørt forkert. Nu har man alting på skrift - det er dejligt, siger Poul Christiansen, der udover arbejdet bruger tiden på kortspil, ture i fitnesscentret, ligesom han er begyndt at gå til madlavning.

Hvornår den 81-årige vognmand kører sin røde lastbil i garagen for sidste gang er fortsat uvist. Engang lød beskeden fra lægen: "Du brænder dit lys i begge ender, Poul". Intet tyder imidlertid på, at gløden er ved at dø ud.

- Jeg tænker sommetider, at jeg måske trapper ned efter jubilæet, men nu må vi se. Jeg har det sjovt, ellers var jeg holdt op for længst. Man møder mange mennesker, og jeg elsker mennesker, der opfører sig ordentligt, slutter han.

Tip os


mcred@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk