18. september 2020
Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune var mødt talstærkt frem til Stafet For Livet Livet Borrevejle 2020. Til højre holdkaptajn Line Holm Jacobsen fra Venstre. Foto: Ole Malling.
gallery icon

Se billedserie

Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune var mødt talstærkt frem til Stafet For Livet Livet Borrevejle 2020. Til højre holdkaptajn Line Holm Jacobsen fra Venstre. Foto: Ole Malling.
Foto: Ole Malling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 300 gik for kampen mod kræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

300 gik for kampen mod kræft
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 24. august 2020 kl. 14:14
Af Holger Vincents
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune: Rundt regnet 2000 km blev tilbagelagt i weekenden, hvor dette års særlige corona-ugave af Stafet For Livet Borrevejle løb af stablen.

I stedet for den faste base på Efterskolen Lindenborg havde de frivillige bag motionseventen valgt at tage hele Lejre Kommune i brug. Der var således både mulighed for at gå en tur i sit eget nabolag eller følge en af stafettens ruter, og det oplæg fik omkring 300 deltagere til at snøre vandrestøvlerne og begive sig ud i landskabet til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

- Der var masser af god stemning, og snakken gik lystigt rundt omkring, så til trods for, at vi ikke kunne være på efterskolen i år, oplevede vi det helt særlige fællesskab, som Stafet For Livet Borrevejle er, siger Torkil W. Jørgensen, formand for Stafet For Livet Borrevejle, og fortsætter:

- Som formand er glad og stolt over, at vi lykkedes med at skabe en anderledes stafet.

I skrivende stund er regnebrættet endnu ikke gjort op, men foreløbig lyder meldingen fra stafettens styregruppe, at årets resultat ender på mellem 30.000-50.000 velgørende kroner. Et betydeligt mindre beløb sammenlignet med sidste års udgave, men som set i lyset af den særlige situation i år på grund af coronaen, alligevel udløser tilfredshed hos Torkil W. Jørgensen, der takker for opbakningen.

- Det var glædeligt, at så mange deltog og samtidig, at så mange havde meldt sig til de guidede ture efter at have set med på Facebook og stafettens hjemmeside. På vores nat-tur var vi eksempelvis helt oppe på 45 deltagere, siger formanden.

Det store sats med at gøre stafetten synlig på netop det sociale medie, hvor blandt andet åbningsceremonien og lysceremonien blev transmitteret, er allerede blevet bemærket hos Kræftens Bekæmpelse, fortæller formanden. Succesoplevelsen betyder samtidig, at Stafet For Livet Borvejle planlægger at kombinere dette års koncept med den længe ventede genkomst til Efterskolen Lindenborg i 2021.

- Vi håber på, at vi sammen med Efterskolen Lindenborg kan lave en fysisk stafet kombineret med online, for på den måde kommer vi langt ud med budskabet, siger Torkil W. Jørgensen.

Tip os


mcred@sn.dk

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk