22. september 2019
Nikolaj Lyngholm er kommet sig over forskrækkelsen, men oplevelsen ville han gerne have undværet.
Nikolaj Lyngholm er kommet sig over forskrækkelsen, men oplevelsen ville han gerne have undværet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 11-årig overfaldet af cyklist: Fik slag og blev trådt på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

11-årig overfaldet af cyklist: Fik slag og blev trådt på
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 30. august 2019 kl. 06:10
Af Tekst og foto: Susanne Helmo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På grund af en dårlig fod fik Nikolaj lov til at gå tilbage til Kildedamsskolen i Tølløse sammen med klassekammeraten Zilas.

Da de nåede Sportsvej ved busstoppestedet, kom en cykelrytter kørende i høj fart og i modsat retning af kørselsretningen, hvilket fik den humpende Nikolaj til at udbryde: "Du skal køre i den anden side."

Cyklisten hørte tilsyneladende opfordringen, for han vendte om, skubbede Nikolaj omkuld og gav ham en på kassen. Den chokerede dreng lå dermed på jorden, hvorefter cyklisten satte en fod på hans brystkasse.

Vennen Zilas, der tidligere har været ude for en ubehagelig hændelse, stivnede af chok, men alligevel lykkedes det drengene af ringe til en af deres forældre og læreren, der var på vandring med de andre elever.

Cyklisten forsvandt til gengæld videre mod krydset mod tanken på Hjortholmvej/Tølløsevej.

Poltiet har optaget rapport, men ingen vidner har henvedt sig, ej heller cyklisten selv.

Cyklisten

Cylisten beskrives som ældre herre med "mange rynker". Han bar en hvid cyklehjelm med en sort stribe på tværs. På cykeltrøjen var der trykt T. Hansen nederst på ryggen og der var røde striber langs siderne af blusen. Han var iført rigtigt cykeltøj og det var en rigtig cykelrytterhjelm, forklarer Nikolaj.

Nikolaj har været til kontrol på skadestuen, lige som der også er optaget politirapport. Nikolajs far, Ronnie Lyngholm, der er til stede ved interviewet, er meget chokeret over hændelsen.

"Uanset, hvad Nikolaj har sagt til cyklisten, er der da ingen, der skal slå en dreng til jorden med en knytnæve", udbryder han og håber på, at nogen kender omtalte cyklist.

På spørgsmålet om, hvordan Nikolaj har det i dag, svarer han:

"Det er okay, men det var da ubehageligt. Syntes næsten, at det er værre for Silas, der har været udsat for en grim oplevelse en gang og derfor blev rigtig bange". "Og vi kunne heller ikke rigtigt gøre noget".

Han frygter heller ikke at gå i skole eller på det omtalte fortov med cykelstien.

"For jeg vil kunne genkende manden, hvis jeg ser ham. Jeg er nemlig meget god til at huske i billeder", siger han og smiler og det fregnede ansigt virker ubekymret. Bekymringen ligger mere hos forældrene, der er noget chokerede over hændelsen.

Like os på facebook

Tip os


mcred@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk