21. november 2017
Den nye biografi går ind til og bag om Henry Heerup.
gallery icon

Se billedserie

Den nye biografi går ind til og bag om Henry Heerup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ind bag Heerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ind bag Heerup
Opdateret 02. oktober 2015 kl. 09:43
Kultur Vestegnen - 01. oktober 2015 kl. 10:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Heerup Museum i Rødovre viser særudstilling og samtidig er der udkommet en ny biografi om Heerup med titlen »Motivets Magt«.

Biografien »Motivets Magt« er med sine 350 sider og mere end 200 farvegengivelser en afgørende vej ind til - og bag om - de kendte farverige og symbolladede motiver.

Bogen er skrevet af cand. mag. i visuel kultur Anni Lave Nielsen, der med afsæt i otte år som museumsleder på Heerup Museum i Rødovre trækker på store mængder arkivmateriale, års museumsforskning og en tæt dialog med blandt andre Heerups børn Nanna Hertoft og Ole Heerup.

Biografien udgives af museets eget forlag.

Kender vi Heerup?
Selv om Heerup i mere end fire årtier satte sine kunstspor mange steder i Danmark, er der efter hans død skrevet forbavsende lidt om hans kunst.

En mangel der formodentlig skyldes, at Heerup var - og er - så tæt på, at alle synes at kende ham næsten for godt! Heerups motiver følger os fra fødestuen til plejehjemmet og er stadig en fast del af mange børns introduktion til kunst.

Med »Motivets Magt« genfortælles Heerup og hans kunst kronologisk og tematisk, og hans værker sammenstilles og tolkes på tværs af tid og sted inklusiv en liste over de mere end 300 udstillinger han deltog i. Undervejs inddrages de ofte fastlåste anekdoter og myter, ikke mindst for at undersøge, hvordan de er opstået og hvorfor netop disse har været så vedholdende.

Heerup var mere bevidst om sin egen rolle end man ofte vil give ham. Han betragtede kunsten, haven, nisserne, symbolerne og anekdoterne som et stort samlet værk og det bør derfor læses som sådan.

Udstillinger
Heerup Museum har i forbindelse med udgivelsen af »Motivets Magt« taget initiativ til projektet »Heerup og Avantgarden«.

Tre samarbejds-udstillinger, der tilsammen udgør den største repræsentation af Heerups værker nogensinde.

To af dem er i Sorø og Herning, og den tredje er udstillingen »Heerup og Cobra« på Heerup Museum i Rødovre.

Udstillingen Heerup og Cobra ser for første gang det europæiske kunst-samarbejde Cobra (1948-51) fra den danske avantgarde og skraldekunstneren Henry Heerups synsvinkel.

Udstillingen bygger på det synspunkt, at Heerup havde en central betydning for opbygningen af den europæiske gruppes idegrundlag.

Heerup var på mange måder et levende eksempel på dét Cobra stræbte efter; det frie legende menneske, der spontant udfolder sit liv i kunsten. Men også genopdagelsen af det oldnordiske billedsprog og hverdagen som motiv, var allerede Heerups mærkesager længe før det blev et omdrejningspunkt i Cobra, ligesom hans leg med materialet - skraldet og markens sten - var banebrydende et årti før Cobra.

Heerup Museum har valgt at udstille en række af de Heerup-værker fra 1940 og frem, som kunne have været med på Cobra-udstillingerne. Mange spændende malerier, sten og skraldemodeller er lånt fra ind- og udland til lejligheden og er ophængt side om side med værker af bl.a. Ejler Bille, Egill Jacobsen, Asger Jorn, Mogens Balle, Alschinsky, Corneille og andre af Cobra-gruppens centrale deltagere.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk