26. maj 2019
Kvinde i handicapbil påtaler færdselsovertrædelse. Så får hun tæsk.
Kvinde i handicapbil påtaler færdselsovertrædelse. Så får hun tæsk.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vred bilist på P-plads: Tæver handicappet kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vred bilist på P-plads: Tæver handicappet kvinde
Køge - 10. maj 2019 kl. 11:59
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En mand blev så ophidset over, at en kvinde påtalte, at han holdt på en handicapparkering, at manden tyede til vold.

arrow Læs også: Bil kørte ind i et træ: Så brød den i brand

Torsdag eftermiddag klokken 15.10 var en 62-årig kvinde fra Ringsted i Ølbycenteret. Kvinden kører i handicapbil og havde derfor parkeret på en handicapplads.

Hun opdagede imidlertid, at manden der var ved at parkere på handicapparkeringspladsen ved siden af, ikke var handicappet.

Hun gjorde gennem et nedrullet vindue derfor bilisten opmærksom på, at han holdt på en særlig p-plads.

Men det fik manden til at springe ud af sin bil og over til hendes, hvorefter han tildelte hende flere slag mod hendes hoved og arm ind gennem det åbne bilvindue, efterfulgt af eder og forbandelser.

- Han tager det meget ilde op, at hun minder om, at han holder det forkerte sted. Ifølge hendes forklaring, stormer manden ud af bilen og hen til hende for at snakke til hende gennem den åbne bilrude, så han har taget det ilde op allerede fra første sekund. Som hun beskriver det, var han tydeligt ophidset, siger pressetalsmand hos Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Manden rammer kvinden flere gange, og politiet rådede hende derfor at henvende sig til lægen, så hun kunne få dokumenteret sine skader.

- Det er beviser i sagen, forklarer Martin Bjerregaard.

Politiet vil gerne tale med vidner til overfaldet. Manden beskrives cirka 50 år gammel og dansktalende. Han er kraftig af bygning og var iført grå, langærmet trøje med lynlås. Han kørte i en ældre bil muligvis af mærket Toyota Avensis.

Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk