14. november 2018
Retten i Roskilde fandt ikke grundlag for at gøre dommen betinget. Foto: Katrine Wied
Retten i Roskilde fandt ikke grundlag for at gøre dommen betinget. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldelig far idømt tre måneders fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldelig far idømt tre måneders fængsel
Køge - 12. august 2018 kl. 08:02
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En trist sag om vold i familien var for nylig for Retten i Roskilde. Her stod en familiefar fra et sted i Køge Kommune tiltalt for flere voldsepisoder i hjemmet, herunder at have bidt sin hustru i kinden og slået hende flere gange, samt at have slået sin teenagesøn med knytnæve og taget halsgreb på ham.

Anklageskriftet præsenterede i alt fire tiltalepunkter for vold efter straffelovens milde voldsparagraf. Episoderne er foregået fra det tidlige 2016 og to år frem inden for hjemmets fire vægge. Faderen, der er i 40'erne, nægtede sig ved retsmødets indledning skyldig i at have overtrådt straffelovens paragraf 244. Han forklarede derimod, at han i et forbindelse med et skænderi havde nappet sin hustru i kinden, og at han givetvis har givet hende én lussing.

Manden fortalte desuden, at der i det hele taget var opstået tumult ved flere lejligheder. Han havde tumlet med og tjattet til sin søn, men at han absolut ikke havde taget halsgreb.

Faderen forklarede desuden, at hustruen og deres børn er flyttet efter episoderne, og at han ikke ved, hvor de bor.

Da det kom til vurderingen af skyldsspørgsmålet, fandt dommeren og domsmændene børnenes og moderens forklaringer troværdige, og ikke faderens.

Kvinden forklarede fra vidneskranken, at hendes mand ad flere omgange var blevet vred og voldsom, og at der af og til havde været konflikter i hjemmet. Sønnen forklarede tillige, at han havde set sin mor få slag i hovedet af faderen, mens datteren i retten fortalte, at hun havde overværet, at hendes far slog hendes bror og tog greb om halsen på ham.

Afhøringerne blev, sammen med de lægelige oplysninger, således lagt til grund for den tre måneders ubetingede fængselsdom, som blev retssagens udfald. Voldens karakter var så alvorlig, at retten ikke fandt grundlag for at gøre dommen betinget, ligesom det var en skærpende omstændighed, at volden var fortsat, efter at moderen og børnene havde været fraflyttet i en periode, inden de kom tilbage til familiens hjem igen.

Dertil kommer som skærpende omstændighed, at volden havde fundet sted, mens teenagebørnene havde overværet det, ligesom volden mod sønnen var sket, mens denne forsøgte at forsvare sin mor.

Omvendt trak det i den formildende retning, at tiltalte før denne sag var ustraffet, og at han har »gode personlige forhold.«

Foruden den ubetingede fængselsstraf skal manden betale sagens omkostninger. Det fremgår ikke af dombogen, hvorvidt han ankede eller modtog dommen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk