13. november 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vidner søges: 13-årig pige krænket af fire drenge på stationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidner søges: 13-årig pige krænket af fire drenge på stationen
Køge - 21. august 2018 kl. 15:30
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet vil gerne i kontakt med en mand, der optrådte som redningsmand over for en 13-årig pige, da hun blev overfaldet på Køge Station.

Manden fik standset en episode, hvor fire drenge krænkede den unge pige.

Klokken cirka 19.30 mandag befandt pigen sig på Køge Station, hvor hun skulle med toget mod Stevns. Pigens tog var aflyst. Derfor var hun ved at undersøge på sin mobiltelefon, hvornår det næste tog afgik, da en dreng henvendte sig til hende.

Drengen skubbede pigen op ad en plakatsøjle og befamlede hende på brysterne, mens han pustede cigaretrøg i ansigtet på hende. Drengen var sammen med tre andre drenge, der grinede ad hændelsen, indtil den venlige mand nærmede sig og kom pigen til undsætning. Alle fire drenge flygtede herefter fra stationen op over den nye jernbanebro og væk ukendt retning, hvorefter manden fulgte pigen over til en kiosk på stationsområdet.

- Det var kun den ene dreng, der var aktiv. De andre lod sig bare underholde. Men hvorfor de nu skulle overfalde hende, ved vi ikke, siger pressekoordinator Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Avis.

Politiet har kun et sparsomt signalement af drengen, som har kort, lyst hår. Politiet vil derfor gerne i kontakt med den hjælpsomme mand. Politiet hører også gerne fra andre vidner, der har bemærket drengegruppen i området eller under flugten fra stedet.

- Det var ikke nogen, som pigen kendte i forvejen, fortæller Martin Bjerregaard.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Politiet vil nu undersøge, om der findes en overvågningsvideo på stationen, som kan give et spor.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk