18. december 2018
Søndag eftermiddag blev den store skulptur ved Åbassinet i Køge afsløret. Det skete med hjælp fra blandt andre kulturminister Mette Bock. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Søndag eftermiddag blev den store skulptur ved Åbassinet i Køge afsløret. Det skete med hjælp fra blandt andre kulturminister Mette Bock. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Menneskeligt mod hyldet til evig tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Menneskeligt mod hyldet til evig tid
Køge - 08. oktober 2018 kl. 12:58
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vi er her i dag for at hylde almindelige menneskers handlinger af stort mod og enestående menneskelighed i en tid fyldt med ondskab og fortvivlelse. Deres gerninger vil genlyde i årene der kommer; deres medfølelse og deres nåde er selve det fundament, verden står på«.

Israels ambassadør Benny Dagan var ikke bange for at bruge store ord, da han deltog i ceremonien, hvor den nye mindesten ved Åbassinet i Køge blev afsløret. Den er resultatet af et stort arbejde fra Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn, der med skulpturen »Varme Hænder« markerer 75-året for Køgeborgernes indsats ved redningen af omkring 500 danske jøder i oktober 1943.

- Det var danmarkshistoriens største »enkeltredningsaktion«, der foregik den 8. oktober `43, som næstformand Bruno Juul udtrykte det, da han fortalte nogle af de historier fra aktionen, som hjemmeværnsforeningen har kastet lys over.

En fortælling, der ellers i det store og hele er blevet glemt. Her blev der fortalt om, hvordan almindelige mennesker, lokale betjente og modstandsfolk trådte til og sammen fik de mange forfulgte jøder hjulpet på vej og sat i både med kurs mod det neutrale Sverige.

»Det var en frygtelig tid, men der var også lys«, som en af de flygtende jøder senere har sagt om årene, hvor nazityskland glemte sin egen menneskelighed og viste verden en ufattelig ondskab«.

Det var også de uselviske handlinger af almindelige mennesker, som kulturminister Mette Bock lagde vægt på ved sin tale til den store forsamling, der var mødt frem søndag eftermiddag:

- Tak for den flotte markering af begivenhederne lige her i Køge. Det var dengang både enkeltpersoner og fællesskabet gjorde en helt ekstraordinær indsats for at hjælpe mennesker på flugt.

Historien består af store begivenheder, men den er også altid konkret og består af bestemte levende mennesker med navne i en bestemt sammenhæng - og med nogle meget vanskelige valg, der skal træffes. Skulle de hjælpe eller se den anden vej og håbe på, at det ikke var så slemt? Skulle man risikere sin egen sikkerhed for andre mennesker, der jo var medborgere, men som man måske ikke kendte personligt? Vi, der står her i dag, må se tilbage med taknemmelighed på dem, der traf et modigt valg.

Det kan være vanskelig helt at forstå omfanget af den menneskelige smerte, som mange gik igennem. Nogle ofrede tilmed deres eget liv. Det danske civilsamfund viste sin styrke, selvom det ikke var en pligt, så gjorde man det alligevel. Det handlede om det andet menneske.

Det var flot, og det er værd at mindes, for her ligger en vigtig del af danskernes historie og de værdier, der heldigvis stadig ligger til grund for vores selvforståelse, selvom de også i dag kan blive udfordret.

Redningen af de danske jøder er - og skal - også i dag, være en kilde til inspiration, lokalt, nationalt og globalt! Lokalt, fordi det er godt her i Køge at mindes, at her foregik det dengang. Nationalt, fordi vi skal vide, at vi i Danmark har et stærkt civilsamfund og stærke værdier - som nok lader sig udfordre, men ikke knægte. Globalt, fordi jøderedningen desværre var ret usædvanlig, men dermed også, som det er blevet sagt, et lys i mørket og en kilde til håb, sagde ministeren.

Læs meget i DAGBLADET Køge

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk