6. august 2021
Fresag byggede tømrermester Peter Bruhn et af sine shelters på torvet i Køge. Shelteren vil, når det har stået et stylle tid midt i byen, bliver givet til Køge Kommune, som skal finde et egnet sted til det ude i naturen, hvor borgerne kan booke det. Foto: Katrine Wied
gallery icon

Se billedserie

Fresag byggede tømrermester Peter Bruhn et af sine shelters på torvet i Køge. Shelteren vil, når det har stået et stylle tid midt i byen, bliver givet til Køge Kommune, som skal finde et egnet sted til det ude i naturen, hvor borgerne kan booke det. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi vil have eget shelter i baghaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Vi vil have eget shelter i baghaven
Køge - 17. juli 2021 kl. 05:43
Af Katrine Wied

Danskerne har taget overnatning i det fri til sig. Men det er ikke kun ude i skoven, at vi gerne vil sove primitivt og i kontakt med naturen. Vi vil også sove i shelter derhjemme.

Det fortæller tømrermester og shelterbygger Peter Bruhn. Han har specialiseret sig i at bygge de udendørs sovepladser, og han får flere og flere kunder, der ønsker deres eget shelter.

- Det er især private mennesker, som ønsker at have et shelter i haven, hvor de kan sove med børnene, fortæller Peter Bruhn, som fredag byggede et shelter på Køge Torv, som senere skal overdrages til Køge Kommune.

Peter Bruhn er også spejderleder, og det var herigennem, at han fik øjnene op for forretningsmuligheden med at bygge shelters.

- Så fik jeg blod på tanden. Jeg har bygget et par dusin i år, og det går virkelig stærkt. Jeg ved ikke, om det er coronakrisen, der har gjort det, men når man for eksempel skal booke et shelter til spejderne, er der virkelig tryk på efterspørgslen. Det samme gælder fra mine kunder, fortæller Peter Bruhn.

Naturens larm

Han bygger to typer af shelters, der enten kan rumme fire eller seks personer.

Hvad tror du, der tiltrækker folk ved at sove i shelter?

- Det er nok helhedsoplevelsen og de indtryk, man får af at være mere i naturen. Hele den udendørs oplevelse man får med bål og primitiv mad og at krybe i en sovepose og høre den larm, der er i naturen. Vi er ikke vant til at høre alle de lyde, som naturen laver, for eksempel den høje decibel, som fuglene laver, når solen står op. Det er noget andet at være midt i end at høre det gennem et åbent vindue, påpeger Peter Bruhn.

Væk fra skærmen

En shelterovernatning kan også være et godt alternativ til børnenes megen skærmtid, påpeger han.

- Det er en god ting i disse tider, hvor det kan være svært at hive sine børn væk fra Ipad og computer. Men når man giver dem en æske tændstikker i hånden, vil de gerne tage det til sig, siger Peter Bruhn.

Det koster mellem 12.000 og 20.000 kroner at få bygget et shelter i haven.

Prøv selv

Man kan om kort tid selv prøve at overnatte i et af Peter Bruhns shelters.

For når det nybyggede shelter har stået på Køge Torv i en uges tid, bliver det doneret til Køge Kommune, som netop nu er ved at finde en egnet placering, hvorefter man kan booke det til en udendørs overnatning.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk