18. oktober 2018
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veteranerne har fået husly i SFO

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veteranerne har fået husly i SFO
Køge - 07. juni 2018 kl. 16:19
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den nystartede forening VeteranCafé Køge måtte heldigvis ikke vente længe med at finde egnede lokaler, så veteranerne og deres pårørende kan holde møder.

- Vi har fået lov til at bruge Hastrupskolen SFO 1's lokaler, når de ikke benyttes af andre, og det er vi meget glade for, siger foreningens formand, Thomas Buus Kristensen.

- Vi glæder os meget til at starte op i deres hyggelige omgivelser, og derfor vil vi gerne invitere vores støtter fra Køge kommune til åbent hus på lørdag den 9. juni kl. 10.00-13.00.

Her er veteraner og deres pårørende meget velkomne, og invitationen er også sendt til alle politiske partier i kommunen.

Adressen er Hastrupskolens SFO 1, Klemmenstrupvej 31.

- Jeg læste om det i DAGBLADET, at den nye veterancfé manglende lokaler, og så inviterede jeg dem herud, fortæller Troels Clausen, der er leder af Hastrup Skolens SFO og klub.

- FDe blev vist rundt både indenfor og ude på vores byggelegeplads, hvor de kan hygge sig med bål og mad, og hvor der er højt til loftet.

I lokalerne kan foreningen holde både bestyrelsesmøder og arrangementer for veteranerne og deres familier.

- Jeg synes, det er vigtigt, hvis vi på den her måde kan give lidt tilbage til de folk, der har gjort så stor en indsats for vores land og samtidig måske har fået lidt ekstra udfordringer med hjem i rygsækken, siger Troels Clausen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk