3. juni 2020
Køge Børneasyl er en af Danmarks ældste daginstitutioner, men nu risikerer den private institution fra 1856 at måtte dreje nøglen om. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Køge Børneasyl er en af Danmarks ældste daginstitutioner, men nu risikerer den private institution fra 1856 at måtte dreje nøglen om. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre vil give lukningstruet daginstitution ny chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre vil give lukningstruet daginstitution ny chance
Køge - 10. december 2019 kl. 17:01
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det giver ikke mening at lukke Køge Børneasyl, når stort set samtlige forældre fortæller, at deres børn trives.

arrow Læs også: Børneasyl reddet på målstregen

Sådan lyder det fra Venstre, der er et af de få partier, som ikke er klar til at fratage den historiske daginstitution sit kommunale tilskud.

Ifølge Børne- og Uddannelsesforvaltningen har Køge Børneasyl det seneste år haft problemer med manglende ledelse og udfordringer med børnenes trivsel og udviklingsmuligheder, ligesom man er bekymret for det faglige niveau og bemandingen. Af samme grund har den private daginstitution været under skærpet tilsyn.

Mens hos Venstre er man alligevel klar til at give institutionen tid til at rette op på tingene, og det er der flere grunde til:

- Da vi fik sagen fra forvaltningen den 4. december (på Børneudvalgets møde, red.), manglede vi at høre fra forældrene og bestyrelsen, fortæller gruppeformand Ken Kristensen (V) og uddyber:

- Søndag fik vi så en mail, hvori stort set samtlige forældre siger, at de har en anden opfattelse end forvaltningen. Det gør indtryk. Jeg siger ikke, at nogen har en forkert opfattelse, men når forældrene samtidig fortæller, at institutionen har fået en ny leder, så mener vi som parti helt grundlæggende, at folk skal have en chance til.

Konkret er det 26 forældrepar ud af 30, der har skrevet under på et åbent brev til byrådsmedlemmerne, hvori de kritiserer forvaltningen og Børneudvalgets beslutning. Ifølge Kristensen er det nye oplyser, at forældrene er så meget imod en lukning af daginstitutionen på Kirkestræde.

Kort om sagen
  • På baggrund af både ordinære og uanmeldte tilsyn anbefaler forvaltningen og et politisk flertal i Børneudvalget at fratage Køge Børneasyl sit kommunale tilskud.
  • I praksis vil det formentlig betyde en lukning af daginstitutionen, som i dag har 30 børn tilknyttet.
  • Forvaltningen kritiserer institutionen for manglende ledelse og udfordringer med børnenes trivsel og udviklingsmuligheder, ligesom man er bekymret for det faglige niveau og bemandingen.
  • Kritikken er også rettet imod »mangelfuld opfølgning på de pædagogiske tilsyn siden 2017,« ligesom personalenormeringen ifølge forvaltningen er for lav på grund af et lavt børnetal.
  • Sagen blev drøftet på tirsdagens møde i Økonomiudvalget, og den endelige beslutning skal tages på byrådsmødet den 17. december.

- Det vigtigste er, at børnene trives, og det er forældrene de nærmeste til at vide, påpeger Ken Kristensen.

Seks måneder til at rette op

Hos Venstre vil man derfor give Køge Børneasyl et halvt år til at forbedre situationen. En situation, som det seneste år har været påvirket af, at daginstitutionen har manglet en fast leder, ligesom personalets ressourcer har været pressede.

Forældrene mener, at personalet, med de ressourcer de har haft, har prioriteret børnenes trivsel over »skrivearbejdet«. Hvordan ser I på det?

- Det er præcis sådan, vi ser på det. Derfor vil vi også give den nye leder rum til at lave det skriftlige arbejde, siger Ken Kristensen.

På baggrund af de indput I har fået fra forvaltningen, forældrene og bestyrelsen, hvor slemt mener I så, det står til på Køge Børneasyl?

- Vi kan konstatere, at det samtlige forældre siger, og det forvaltninger siger, er to vidt forskellige ting. Men i stedet for at rive tæppet væk under en ny leder, mener vi, at man bør give dem seks måneder, fastslår politikeren.

arrow Køge Børneasyl overlever i første omgang
17. december 2019 kl. 17:58 Opdateret: kl. 17:27
arrow Glæde hos Køge Børneasyl: - Der er brug for forskellige tilbud
17. december 2019 kl. 12:33 Opdateret: kl. 12:33
arrow Dagen inden beslutning: Politisk flertal vil bevare Børneasyl
16. december 2019 kl. 13:25 Opdateret: kl. 13:25
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk