28. juli 2021
Ken Kristensen (V) besøgte Karlemoseparken sammen med Venstres integrationsordfører og næstformand Inger Støjberg (V) før jul. Det var kort efter, at boligområdet kom på boligministeriets ghettoliste. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Ken Kristensen (V) besøgte Karlemoseparken sammen med Venstres integrationsordfører og næstformand Inger Støjberg (V) før jul. Det var kort efter, at boligområdet kom på boligministeriets ghettoliste. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre-politiker om bander: Den politiske ledelse maler et lyserødt billede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Venstre-politiker om bander: Den politiske ledelse maler et lyserødt billede
Opdateret 22. januar 2020 kl. 16:21
Køge - 22. januar 2020 kl. 15:17
Af Katrine Wied

Køge Kommune skal tage informationer om bandekriminalitet alvorligt og ikke forsøge at tegne et skønmaleri af situationen i boligområder. Sådan lyder en skarp kritik fra Venstres gruppeformand Ken Kristensen efter, at en 17-årig mand blev ramt af skud på Karlemosevej tirsdag aften.

arrow Læs også: Skud-offer har tilknytning til bandemiljø

- Jeg er rasende over det her. Det er under al kritik. Når vi sidder i Økonomiudvalget og får at vide, at vi kommer på ghettolisten, så er reaktionen fra den politiske ledelse, at det er så uretfærdigt. Den politiske ledelse tager det, som om vi bliver hængt ud og forsøger i stedet at male et lyserødt billede af ting, som ikke er lyserøde. Men det ændrer ikke ved, at der er mange derude, der ikke følger de spilleregler, vi har, siger Ken Kristensen (V).

Han mener i stedet, at man skal handle, når Karlemoseparken havner på årets ghettoliste, som den gjorde i december.

- Man bliver nødt til at tage ledelsesansvaret på sig. Man bliver nødt til at bruge de her lister som et analyseværktøj, man skal tage til sig og bruge til forbedring. Det er under al kritik, at man bliver ved med at male et andet billede end det, der er. Det er dårlig ledelse, mener Ken Kristensen.

Lukker øjne for bander

Han mener, at kommunen lukker øjnene for en viden om bandekriminalitet, som man havde i forvejen.

- Der er et hashmarked derude, som skal opfyldes efter, at der blev anholdt et stort antal medlemmer af Loyal to Familia. Når nogle forsvinder fra stedet, fordi de bliver fængslet, er der andre grupper, der ser sit snit til at lave penge, mens de andre er væk. Så kommer de kampe. Derfor er et område som Karlemosen og andre belastede områder altid i risikozonen, og derfor skal kommunen altid have en taskforce i området. Det er borgmesteren blevet orienteret om. Det ved jeg, for jeg er selv med i følgegruppen. Alligevel forsøger man at male et lyserød billede, siger Ken Kristensen.

Genindføre særlig indsats

Under de tidligere bandeudfordringer i Hastrupparken og Karlemoseparken afsatte Køge Kommune en million kroner, så en særlig medarbejder kunne koncentrere sig om forebyggende arbejde i samarbejde med politiet og boligselskaberne. De penge blev efterfølgende sparet væk.

- Jeg skal sige ærligt, at vi selv var med til at nedlægge den pulje. Jeg syntes ikke nødvendigvis, at det var en god ide. Men da vi kom på ghettolisten i december sidste år, nævnte jeg, om ikke vi skulle oprette den igen. I dag er det eneste svar, at det skal vi selvfølgelig, siger Ken Kristensen.

Sn.dk bringer en reaktion fra Marie Stærke torsdag.

arrow Skudsag: Beboerformand har håb til video-overvågning
23. januar 2020 kl. 16:04 Opdateret: kl. 12:28
arrow Flere borgere henvender sig med tip: Endnu ingen sigtet i skudsag
23. januar 2020 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:32
arrow Efter skyderi: Køge intensiverer SSP
22. januar 2020 kl. 17:56 Opdateret: kl. 17:56
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk