19. oktober 2019
Forældre til børn på Vemmedrupskolen kunne fredag eftermiddag få en rundtur i den nye pavillonskole, som det næste stykke tid bliver de midlertidige rammer for skolens elever og ansatte. Foto: Simon de Visme
gallery icon

Se billedserie

Forældre til børn på Vemmedrupskolen kunne fredag eftermiddag få en rundtur i den nye pavillonskole, som det næste stykke tid bliver de midlertidige rammer for skolens elever og ansatte. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velkommen til en ny og midlertidig skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velkommen til en ny og midlertidig skole
Køge - 08. januar 2018 kl. 19:47
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vemmedrup: Selvom regnen falder næsten ustoppeligt fra de grå skyer, og den gamle boldbane mest af alt ligner et kæmpe mudderbad, så er der smil og fortrøstningsfulde miner hos både børn og voksne.

arrow Læs også: Vemmedrupskolen: Forvaltningen anbefaler lukning eller renovering

En pølsevogn er sat op i dagens anledning, og der er både gratis mad og drikke til de mange forældre og elever fra Vemmedrupskolen, som fredag eftermiddag befandt sig på Vindegårdsvej 1.

Her havde man inviteret til åbent hus, så både skoleelever og voksne for alvor kunne opleve den helt nye pavillonskole, og selvom de seneste fire måneder har taget hårdt på både børn, forældre og ansatte, så var stemningen til den positive side.

- Det er godt, at børnene er tilbage i vante omgivelser. Så bliver de også fri for busturene og kommer tættere på kammeraterne. Det er en god, midlertidig løsning, siger Jørgen Heggelund, der er plejeforældre til en pige i 2. klasse.

Ligesom mange andre forældre har han siden september oplevet problemer med både buskørsel til naboskoler og manglende undervisning.

- Der har været nogle udfordringer med de nye omgivelser. Der har været meget nyt, og ikke alle kan tackle det lige godt, fortæller Jørgen Heggelund.

Blandt mange fremmødte var der umiddelbar tilfredshed med de nye rammer, hvor Vemmedrupskolens elever og ansatte må forvente at høre hjemme de næste mange måneder. Også den nyudnævnte formand for Skoleudvalget, Mads Andersen (K), havde positive ord med på vejen.

- Jeg vil sige, at jeg er mildt sagt imponeret over, hvad man kan med pavilloner. Vi må være ærlige at sige, at ordet »pavillonskole« lyder værre, end det er. Jeg er positiv overrasket over resultatet, sagde han.

Udvalgsformanden havde fredag æren af at klippe den røde snor og officielt indvie pavillonskolen, og i sin tale inden da pegede han blandt andet på, at byrådet har igangsat dybdegående undersøgelse af Vemmedrupskolens skimmelsvampsramte bygninger med henblik på at træffe en beslutning vedrørende renovering af skolen.

- Og netop fremtiden omkring skolen vil jeg henstille til, at vi nu giver det ro, lader undersøgelserne foregå og sætter fokus på, at det vigtigste lige nu er skolens reelle formål: At undervisningen foregår så gnidningsfrit som muligt, indtil dørene igen kan slås op til den rigtige Vemmedrupskole, lød det fra Mads Andersen.

Netop Vemmedrupskolens fremtid har været flittig diskuteret. Både blandt politikere og forældre. Nogle ser gerne en renovering af de oprindelige bygninger, mens andre taler for en helt ny skole.

Derfor undrer det blandt andre Winnie Birch Nielsen, forældre to børn i 2. og 4. klasse, og man ikke også er gået i gang med at undersøge prisen for en ny skole.

- Jeg forstå ikke kommunen. Hvorfor bruger man kun penge på at undersøge prisen for renoveringen, og ikke også hvad en ny skole vil koste? De burde undersøge begge ting, så de har et bedre sammenligningsgrundlag, pointerede hun overfor DAGBLADET.

Andre pegede på den oprindelige skoles nuværende og dårlige tilstand.

- Det er nogle gamle bygninger, så selv med en renovering vil der stadig være vedligeholdelse, som vil koste penge, sagde Britta Jensen, forældre til to børn i henholdsvis 2. og 7. klasse.

Begge de kvindelige forældre fortalte ligeledes om fire hårde måneder med splittede børn, hvoraf specielt de yngste var kede af det. Derfor var der også glæde over, at man nu har fået samlet eleverne igen i vante rammer.

- Pavillonskolen er fint, omstændighederne taget i betragtning. Når alternativet er, at eleverne bliver spredt ud, så er det rart, at de er samlet, sagde Winnie Birch Nielsen.

arrow Politikere åbner døren for nybygget Vemmedrupskole
04. maj 2018 kl. 13:45 Opdateret: kl. 12:14
arrow Venstre: En helt ny Vemmedrupskole kan koste 120 mio.
26. april 2018 kl. 13:56 Opdateret: kl. 13:56
arrow Skimmelsvamp: Skole-renovering koster 75 millioner
24. marts 2018 kl. 12:02 Opdateret: kl. 15:27

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk