14. oktober 2019
En rapport fra Teknologisk Institut viser, at der er rust i armeringen i taget på Teaterbygningen. Køge Kommune lukker derfor den store sal, indtil det er afklaret, om taget skal renoveres. Foto: Jørgen C. Jørgensen
En rapport fra Teknologisk Institut viser, at der er rust i armeringen i taget på Teaterbygningen. Køge Kommune lukker derfor den store sal, indtil det er afklaret, om taget skal renoveres. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uvis fremtid for Teaterbygningen: Taget er farligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uvis fremtid for Teaterbygningen: Taget er farligt
Køge - 07. oktober 2019 kl. 16:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teaterbygningens tag har nået en alder, hvor det er nødvendigt at skifte det ud, hvis Teatersalen skal benyttes. Derfor lukker Teaterbygningen ned for brug af Teatersalen fra den 13. oktober.

arrow Læs også: Har du billetter til Teaterbygningen: Se her hvad du skal gøre

Det blev besluttet på Teknik- og Ejendomsudvalgets møde mandag. Byrådet beslutter på sit møde den 29. oktober, hvorvidt der skal bevilliges penge til et nyt tag, og bliver det tilfældet, åbner Teaterbygningen for Teatersalen igen i februar,, skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Teaterbygningen er en ældre dame, der har levet et langt og aktivt liv. Her er blevet danset, festet, spillet banko, og her har børn gennem tiderne haft festlige fastelavnsoplevelser. Hvis Teaterbygningens vægge kunne tale, ville der være til flere bøger om køgegensernes liv.

Al den aktivitet sætter sine naturlige spor. Som en konsekvens af 1950'ernes byggeteknik, har taget på Teaterbygningen nu nået en alder, hvor det skal skiftes ud.

Taget er farligt

Køge Kommune har bedt Teknologisk Institut om en vurdering af tagets bæreevne. Resultatet af disse undersøgelser viser, at der er brug for et nyt tag, da den beton, der er brugt til taget, ikke længere har en tilfredsstillende bæreevne.

Man er særlig bekymret nu, hvor vinteren står for døren, hvis et tungt snelag lægger sig på taget. Af sikkerhedshensyn lukker man derfor nu Teatersalen.

- Teaterbygningen lukker ned for Teatersalen på grund af undersøgelser, som viser, at tagets bæreevne er mindsket. Herfra er det så byrådets opgave at vurdere, hvorvidt man vil bekoste en renovering af taget, siger Erik Swiatek (S), formand for Teknik- og Ejendomsudvalget.

Den beton, der er benyttet til at støbe tagelementerne over Teatersalen med, er såkaldt porebeton. Dette er kendetegnet ved i højere grad og hurtigere at optage fugt end almindelig beton. Kombinationen af, at der ikke er benyttet dampspærrer på loftet, samt den megen aktivitet i Teatersalen, der bliver brugt til blandt andet dans, har gjort, at porebetonen i loftet gennem tiden har optaget meget fugt fra rummet.

Rust i armering

Fugten har bevirket rust i armeringen, og at armeringen skyder betonskaller fra tagelementerne. Det er altså en uheldig kombination af datidens byggeteknik og Teatersalens brug der gør, at man nu er nødt til at skifte taget, hvis den skal kunne benyttes i fremtiden.

Byrådet tager stilling til, om Teaterbygningens tag skal gennemgå en renovering på sit møde den 29. oktober.

Bliver der sat gang i den omfattende renovering, får det naturligvis betydning for hele Teaterbygningen. Det forventes, at Musikcaféen, mødefaciliteter med videre kan benyttes i store dele af perioden, hvor Teatersalen er lukket. Der kan dog blive tidspunkter, hvor det er nødvendigt at lukke hele bygningen.

arrow Bygningen flytter koncerter
08. oktober 2019 kl. 11:37 Opdateret: kl. 11:37
arrow Forening tvinges til at flytte koncerter fra Teaterbygningen
08. oktober 2019 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:36

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk