5. maj 2021
Mange af kommunens ældre borgere har taget overraskende godt imod de digitale løsninger, der har været nødvendige under corona-nedlukningen. Arkivfoto
Mange af kommunens ældre borgere har taget overraskende godt imod de digitale løsninger, der har været nødvendige under corona-nedlukningen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ufrivillige digitale løsninger er blevet en stor succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ufrivillige digitale løsninger er blevet en stor succes
Køge - 17. april 2021 kl. 06:42
Af Lars Andersen

Videomøder, hjemmepleje via skærm og virtuelt rygestop er blot nogle af de digitale tiltag og tilbud, der har haft en markant fremgang under corona-nedlukningen.

Ældre- og Sundhedsudvalget har for nylig godkendt en fortsat brug af de digitale og velfærdsteknologiske løsninger, som er anvendt i coronaperioden.

Baggrunden er, at som følge af coronasituationen har 6 ud af 10 danske kommuner - herunder Køge Kommune - blandt andet tilbudt flere ældre, handicappede og socialt udsatte besøg via en skærm, ligesom en del træningsforløb i højere grad er foregået digitalt.

Og erfaringerne fra kommunerne viser, ifølge Kommunernes Landsforenings statusrapport for 2020, at der er fordele for både borgere og kommuner ved de digitale løsninger.

Digitale løsninger

Coronasituationen har nemlig medført et behov for at tilbyde borgerne støtte på en anden måde end ved et fysisk møde, og i Køge Kommune har der i coronaperioden fra marts 2020 til februar 2021 derfor været en øget anvendelse af digitale og velfærdsteknologiske løsninger inden for social-, ældre- og sundhedsområdet.

Nogle borgere har, grundet smitterisiko, ønsket de fysiske møder begrænset så meget som muligt samtidig med, at hele eller dele af de fysiske tilbud har været lukket ned.

Det har skabt et behov for at kunne støtte borgerne, hvor de er, samtidig med at sikre, at kvaliteten i ydelsen bevares.

I Køge Kommune har behovet medført en betydelig stigning i brug af en række teknologiske løsninger:

- Videokonsultationer i Sundhed, Træning og Rehabilitering (genoptræningscentret ved Køge Station) : Stigning fra 0 til mere end 100 videokonsultationer i perioden.

- Telefonkonsultationer i genoptræningscentret ved Køge Station: Stigning fra få til mere end 2.150 telefonkonsultationer i perioden.

- Træning via app: Stigning fra 385 til 927 oprettede borgere i perioden.

- Telefonisk og virtuelt rygestop: Stigning fra 90 til 180 rygestopforløb.

- Skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen: Stigning fra 0 til 260 skærmbesøg i perioden

- Videomøder til samarbejde på tværs: Markant stigning fra få eller ingen møder til udpræget brug af videomøder i perioden.

- 45 borgere har trænet med sensor, og medicinpåmindelser har i perioden sparet 5.500 fysiske besøg.

Nedbryder barrierer

Forvaltningen har konstateret, at coronaperioden fra marts 2020 til februar 2021 har medvirket til at fremme den digitale modenhed blandt såvel borgere som medarbejdere i Køge Kommune.

Personlig kontakt og digitale løsninger behøver ikke være hinandens modsætninger, men kan supplere hinanden, og i Køge Kommune er der både nedbrudt barrierer hos medarbejderne, som samtidig har fået fremme en forståelse af, at nogen borgere er mere digitalt modne end først antaget.

- Jeg var da også selv skeptisk, første gang vi fik præsenteret nogle af de her hjælpemidler, så det er så meget mere skønt at opleve, hvor åbne og modtagelige mange af vores borgere har været, siger Ældre- og Sundhedsudvalget formand, Bent Sten Andersen (DF).

- Flere fortæller, at de har nemmere ved at gennemføre genoptræning, når deres iPad minder dem om det, og vores »pille-husker« har også været en overvældende succes.

Forvaltningen skriver på den baggrund i sin indstilling, at den øgede brug af de digitale og velfærdsteknologiske løsninger i løbet af perioden viser, at en yderligere styrkelse af de nye tilbud vil være en fordel for borgerne:

»Borgerne vil mødes af et mere smidigt tilbud, der understøtter deres egen mestring og frihed. Løsningerne skaber tilmed muligheden for en mere fleksibel opgaveløsning, hvor kvalitet og nærvær i mødet med borgeren fortsat er i fokus.«

Den holdning var et enigt udvalg ganske enig i, og forvaltningens indstilling om fortsat og udvidet brug af de digitale og velfærdsteknologiske løsninger, blev derfor enstemmigt godkendt.

Må aldrig stå alene

- Men - teknologien skal altid kun være et supplement, og vi må aldrig glemme, at de varme hænder nu engang er den vigtigste ressource, understreger Bent Sten Andersen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk