24. oktober 2020
Køs museum viser forstudier til projektet Drømmegavlen, der kan ses i Valby. Foto: Torben Eskerod
Køs museum viser forstudier til projektet Drømmegavlen, der kan ses i Valby. Foto: Torben Eskerod
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udstilling om drømmegavlen på KØS

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstilling om drømmegavlen på KØS
Køge - 22. september 2020 kl. 05:31

»Et langt, lysende, monumentalt digt driver hen over en gavl i Valby.

Digtet, der bygger på 117 drømme og ønsker fra de mennesker, som lever inde bag muren på bygningen, er skabt af digteren Morten Søndergaard. Hele værket hedder Drømmegavl og har siden indvielsen i 2015 markeret sig som et opsigtsvækkende og sympatisk offentligt dansk kunstværk«.

Sådan skriver kunstmuseet KØS, Køge i omtalen af en ny udstilling.

I 2019 blev forarbejderne til og dokumentationen af processen bag Drømmegavlen en del af samlingen hos KØS. Det er fem år siden og i den anledning åbner museet for samtidskunst den 24. september en mindre særudstilling om Drømmegavlen, hvor Morten Søndergaard vil præsentere et nyskrevet essay, »Skriften på væggen«, skrevet til og om Drømmegavlen.

Udstillingen løber fra 25. september til 3. januar 2021 og inkluderer model og skitser til projektet, en mini-version af Drømmegavlen samt materiale, der udfolder kunstprojektet og dets internationale forgreninger. Sammen med Wrong Studio skaber Morten Søndergaard også en kunstplakat på baggrund af projektet.

Et værk med betydning
»Med Drømmegavlen har Morten Søndergaard arbejdet performativt og involverende. Morten Søndergaards udgangspunkt var at skabe et kunstværk, som betød noget for beboerne. Derfor virkede det indlysende, at det var deres drømme, ønsker og håb, der skulle stå på muren. I indsamlingsprocessen gjorde Morten Søndergaard en dyd ud af at møde beboerne på deres præmisser. Han skrev breve til alle, der boede i ejendommen, han udskrev konkurrencer, stemte dørklokker, uddelte sedler til beboermøderne, som folk kunne udfylde, og afholdte drømmeworkshops for bygningens børn. Ved første blik og langt fra ligner værket en mosaik; en lysende ornamentik i mørket. Det er først tæt på, at man kan læse bogstaverne på aluminiumsvæggen«, lyder det om baggrunden for værket.

- Hver drøm er et vindue ind til et menneske, et brudstykke af et liv, en mikrofortælling; og i sammenstødene sker der noget, som ligner det, der foregår i et digt. Drømmegavlen er på mange måder et digt, skrevet af mange mennesker på en gang. Og i grunden er det vel sådan, jeg forestiller mig poesi: en stor kollektiv stemme, der taler i munden på sig selv, på tværs af tid og sted, skriver Morten Søndergaard i sit essay »Skriften på væggen«.

I 2017 blev Morten Søndergaard inviteret til at lave en version af Drømmegavlen på Southbank Center og Royal Festival Hall i London. Et værk der kom til at hedde Wall of Dreams.

Morten Søndergaard rejste rundt i Europa og indsamlede drømme fra flygtninge og immigranter, han mødte og tilbragte tid med. Deres drømme og ønsker blev så projekteret på bygningernes facader. Materialet fra denne del af projektet, vil også indgå i KØS udstillingen.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk