21. august 2018
Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyvens bil afsløret med pap-nummerplade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyvens bil afsløret med pap-nummerplade
Køge - 08. august 2018 kl. 13:02
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet leder efter ejeren af en svensk bil, som natten til onsdag blev fundet efterladt fuld af tyvekoster.

Kort før midnat tirsdag fik politiet en henvendelse fra en opmærksom borger om, at to-tre mænd var ved at begå indbrud i en parkeret varebil på Ejbyvej i Lille Skensved. Politiet kørte hastigt til stedet, hvor en varebil havde fået knust en rude i førerdøren, ligesom bagdøren til varerummet stod på klem. Brugeren af varebilen boede ved siden af og kunne straks konstatere, at diverse el-værktøj var blevet stjålet, skriver DAGBLADET Køge.

Vidnet havde bemærket, at gerningsmændene havde forladt stedet i en mørk personbil med den udenlandske nummerplade. Politiet begyndte derfor at lede efter bilen i området. Det lykkedes klokken 00.45, hvor det blev fundet henstillet og forladt på Karlslunde rasteplads ved Køge Bugt Motorvejen.

Det viste sig, at der var tale om en svensk bil, der var forsynet med en papnummerplade, fordi politiet i Danmark tidligere havde inddraget bilens nummerplade på grund af restance, manglede syn og kørselsforbud i Sverige. I bilen lå en masse el-værktøj, som blev forevist for brugeren af varebilen i Lille-Skensved. Han genkendte straks sit værktøj, som han fik genudleveret.

Den svenske bil på rastepladsen tog politiet i sin varetægt med henblik på nærmere undersøgelse for at finde frem til de mistænkte i sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk