17. september 2021
Vi havde aldrig drømt om, at vores gæster kunne finde på at stjæle vores dyr, siger Marc Vogel (tv.), som her er sammen med sin bror, Dennis Netsov inde i skildpadde buret. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Vi havde aldrig drømt om, at vores gæster kunne finde på at stjæle vores dyr, siger Marc Vogel (tv.), som her er sammen med sin bror, Dennis Netsov inde i skildpadde buret. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyv stjæler speciel skildpadde fra dyrepark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyv stjæler speciel skildpadde fra dyrepark
Køge - 02. august 2021 kl. 12:03
Af Katrine Wied

Det var en vågen forhandler på Den Blå Avis, som opdagede tyveriet af en skildpadde fra Pangea Park.

Kvinden som sælger skildpadder via Den Blå Avis var blevet kontaktet af en mand, som ville lave en byttehandel med skildpadder. Men hun undrede sig efterfølgende over skildpadden og kontaktede dyreparken i Bjæverskov.

Det viste sig, at Pangea Park lørdag havde fået stjålet en cirka 20 centimeter lang rødfodet skovskildpadde.

- Vi har en gæst, som besøger parken. Gæsten går lige pludselig, men vi lægger ikke mærke til noget usædvanligt, før vi bliver ringet op af en pige. Hun fortæller, at hun har byttet til sig en skildpadde, som vi lige har solgt. Det kan jeg ikke få til at passe og siger, at vi ikke har solgt nogle af vores skildpadder. Men hun har været her før og holder fast i, at det ligner vores skildpadde. Derfor går vi over til anlægget og tjekker, og vi mangler ganske rigtigt en skildpadde, fortæller indehaver af Pangea Park, Marc Vogel.

Han tjekker derfor dyreparkens overvågning, og kan se både tyveriet, manden og nummerpladsen på mandens bil.

- Vi kan se, at der foregår nogle mærkelige ting, siger Marc Vogel.

Derefter kontakter dyreparken politiet, som får overvågningen udleveret.

Skildpadde i sikkerhed
Kvinden afleverer skildpadden tilbage til Pangea Park. Men selv har hun allerede givet tyven syv små skildpadder i bytte. Denne byttehandel fandt sted ved Terslev Brugs, og her er også overvågningsbilleder af gergningsmanden.

- Vi fik vores skildpadde tilbage i går. Vi troede i første omgang, at der var stjålet to skildpadder, men vi har talt det hele op og alt stemmer. Men vi vil gerne have, at kvindens syv skildpadder bliver fundet, siger Marc Vogel.

I fare for at dø
Skildpadden kræver særlige forhold for at kunne klare sig, blandt andet varmelamper og noget særligt foder, men den har tilsyneladende ikke taget skade, mens den har været væk.

- Den er en del af et avlspar, som laver unger. Det er et par som fungerer, og derfor er vi meget glade for at have den tilbage, siger Marc Vogel.

Han lægger dog ikke skjul på, at det har været et chok, at nogen kunne finde på at stjæle. Filosofien bag Pangea Park går netop ud på, at publikum skal kunne komme meget tæt på dyrene, og derfor er der relativt åbne bure.

- Vi er meget sure og kede af det. Det er grotesk, at vi prøver at lave en park, hvor alle dyr er næsten frit tilgængelige for folk, og hvor folk kan komme helt tæt på uden hegn og afspærring, fordi vi stoler på vores gæster. Vi har overvågning, men vi har aldrig i vores vildeste fantasi regnet med, at nogen ville stjæle. Jeg troede ikke, at det var nødvendigt at låse alle ting inde, siger Marc Vogel, og fortæller, at skildpadden ikke er speciel værdifuld i kroner og øre.

Betyder tyveriet, at I nu vil ændre den åbne tilgang?

- Det er vi ved at finde ud af. Vi har sat mere overvågning op og flere skilte, så folk ved, at de bliver overvåget. Det kan godt være, at tyven ikke har opdaget, at man er blevet filmet, siger Marc Vogel.

Politiet efterforsker sagen
Politiet er nu ved at efterforske tyveriet.

- Skildpadden er blevet stjålet fra deres anlæg i dyreparken. Der er overvågning fra stedet, og vi er i gang med at efterforske sagen. Vi har nogle forskellige ting, som vi skal have undersøgt, blandt andet overvågningen. Vi har nogle gode spor at gå efter. Så vi håber selvfølgelig, at vi kan finde frem til, hvem der har været inde og tage skildpadden, og om der er sket en ombytning efterfølgende, siger pressetalsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, Charlotte Tornqvist.

Den rødfodede skovskildpadde stammer fra Sydamerika. De er normalt cirka 30 centimeter. Men de kan blive op til 40 centimeter. En voksen skildpadde kan veje op til ni kilo.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk