18. november 2018
Politiet efterlyser vidner til det grove tricktyveri, hvor en 87-årig kvinde mistede sin og sin afdøde mands vielsesringe. Foto: Kenn Thomsen
Politiet efterlyser vidner til det grove tricktyveri, hvor en 87-årig kvinde mistede sin og sin afdøde mands vielsesringe. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tricktyv stjal vielsesringe fra 87-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tricktyv stjal vielsesringe fra 87-årig
Køge - 08. november 2018 kl. 11:39
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag eftermiddag ved 14-tiden anmeldte en kvinde på vegne af sin 87-årige mor, at den 87-årige lige var blevet udsat for tricktyveri på Ringvejen.

Politiet sendte en patrulje til stedet, for at afhøre den forurettede.

Hun forklarede, at hun kom kørende på sin el-scooter, da hun blev antastet af en sigøjnerlignende kvinde, der steg ud af en personbil og spurgte om vej til Køge Sygehus.

Kvinden kom meget tæt på forurettede, hvor hun begyndte at pille ved den 87-åriges hals, samtidig med at hun ville vise hende nogle smykker.

Den 87-årige forsøgte at skubbe kvinden væk, men kvinden fik listet hendes halskæde af, uden at hun bemærkede det.

I halskæden hang den 87-åriges og hendes nu afdøde mands vielsesringe, der var sat sammen som et hjerte-smykke.

Kvinden satte sig herefter ind i bil, der kørte fra stedet.

Den 87-årige kvinde har beskrevet tricktyven som en rumænsk udseende/sigøjnerlignende kvinde i 50-6o års alderen. Hun var 165-175 cm høj og kraftig af bygning med brun hudfarve. Hun talte tysk og var iført sort jakke, mørk kjole og et spraglet flerfarvet halstørklæde.

Et vidne så hændelsen, og oplyste til politiet, at hun havde set bilen, som hun mente var en beige Mercedes.

Et andet vidne bekræftede at der var tale om en beige/cremefarvet bil, og at den havde udenlandsk gul nummerplade på. Vidnet havde desuden set flere mænd med udenlandsk udseende i bilen, der kørte fra stedet mod viadukten.

Politiet vil gerne høre fra vidner til episoden eller folk, som har set den udenlandske bil med flere udlændinge i eller omkring Køge Centrum i går eftermiddags.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk