24. september 2020
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tricktyv snød sig til dyrt guldarmbånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tricktyv snød sig til dyrt guldarmbånd
Køge - 13. februar 2020 kl. 11:41
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag eftermiddag ved 15-tiden anmeldte en 32-årig mand fra Stevns, at han netop var blevet snydt af en engelsktalende mand, som ville købe et dyrt guldarmbånd, som anmelderen havde sat til salg på Den Blå Avis.

En patrulje blev sendt til anmelderens bopæl, for at afhøre ham til sagen.

Den 32-årige forklarede, at han havde aftalt med køberen, at de skulle mødes på Køge Station.

Køberen ville gerne have armbåndet vurderet hos en guldsmed. På vej til guldsmeden tilbød køberen den 32-årige, at han kunne tælle pengene, som var aftalt som købspris.

Den 32-årig fik overrakt et pengebundt, som han talte op, og der var 35.000 kr.

De to mænd fortsatte ind i guldsmedebutikken, hvor der var videoovervågning, men guldsmeden ville ikke vurdere armbåndet.

På gaden ud for guldsmedebutikken, sagde køberen, at han alligevel gerne ville købe armbåndet til den aftalte pris.

Han fik armbåndet overrakt, og den 32-årige fik pengebundtet.

Da køberen var forsvundet, opdagede den 32-årige, at det ikke var det samme pengebundt, som han havde optalt. I det nye pengebundt var der kun 500 kr. samt 30 ét-dollarsedler.

Køberen bliver beskrevet som engelsktalende og af anden etnisk baggrund.

Politiet efterforsker nu sagen, for at forsøge at finde frem til den engelsktalende køber, som snød den 32-årige.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk