3. august 2021
To mænd på 21 år og 22 år fra Køge blev varetægtsfængslet i weekenden sigtet for frihedsberøvelse og seksuelle krænkelser mod en 14-årig pige i en lejlighed på Algade i Store Heddinge den 11. juli. Foto: Presse-fotos.dk
To mænd på 21 år og 22 år fra Køge blev varetægtsfængslet i weekenden sigtet for frihedsberøvelse og seksuelle krænkelser mod en 14-årig pige i en lejlighed på Algade i Store Heddinge den 11. juli. Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To voldtægtssigtede tilbage i fængsel: Det skal der ske nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To voldtægtssigtede tilbage i fængsel: Det skal der ske nu
Køge - 19. juli 2021 kl. 13:31
Af Katrine Wied

To af de mistænkte mænd i voldtægt-sagen fra Store Heddinge er tilbage bag tremmer. Det bestemte Østre Landsret i weekenden.

arrow Læs også: Dommer fængsler to mænd for voldtægt af en 14-årig pige

Landsretten vurderede således sagen anderledes end Retten i Roskilde, som onsdag valgte af løslade alle de tre sigtede på 21 år, 22 år og 24 år, alle fra Køge. Men landsretten valgte at varetægtsfængsle de to yngste mænd, efter at anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi havde kæret byrettens afgørelse.

Mændene er sigtet for frihedsberøvelse og seksuel krænkelse af en 14-årig pige i Store Heddinge søndag den 11. juli.

- Jeg er meget tilfreds med landsrettens afgørelse. Det var det, som vi mente, var det rigtige fra begyndelsen, siger anklager Thomas Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Risiko for påvirkning

Østre Landsret har holdt et retsmøde alene på skriftligt grundlag, hvor der var tre dommere til stede. De vurderede, at der var et fængslingsgrundlag for to af de tre sigtede, nemlig den 21-årige og den 22-årige mand.

Derpå blev politiet sendt ud for at anholde dem. Det skete i lørdag eftermiddag. Den 21-årige mand blev anholdt på sin bopæl, mens den 22-årige meldte sig selv til politiet. Derpå blev de begge fremstillet i et nyt grundlovsforhør i Retten i Roskilde søndag, hvor de blev varetægtsfængslet i knap fire uger, foreløbig frem til den 12. august. Byretten skulle alene tage stilling til, hvor længe de to mænd skulle sidde bag tremmer.

- De er blevet varetægtsfængslet ud fra det, der hedder påvirkningsrisikoen. Det har landsretten vurderet anderledes, end man gjorde i byretten. Det er en almindelig bestemmelse, som vi bruger i mange sager med efterforskning som det varetægtfængslende grundlag, forklarer Thomas Rasmussen.

Den 21-årige og den 22-årige mand er sigtet for at tvinge en 14-årig pige ind i en bil og køre hende til en lejlighed på Algade i Store Heddinge, hvor de tvang hende til at drikke alkohol og tog hendes tøj af. Derpå tvang de ifølge sigtelsen hende til at give de to mænd oralsex, lige som de befølte hende intime stedet. Efter halvanden time lykkedes det for pige at flygte.

- Nu overgår sagen til efterforskning hos politiet, som skal foretage en lang række efterforskningsskridt frem mod den 12. august, hvor der er retsmøde igen, siger Thomas Rasmussen.

Fuld gang i efterforskning

Varetægtsfængslingen betyder, at politiet nu her ro til at arbejde, men en efterforskning standser ikke, selv om de sigtede er på fri fod, forklarer efterforskningsleder Rasmus Brink.

- Vi har efterforsket løbende og kørt hårdt på siden hændelsen. Vi stopper ikke. Men nu har vi dem fængslet, og så skal efterforskningen gå sin gang. Vi er afventer blandt andet de erklæringer, der måtte komme. Den forurettede pige bliver undersøgt på retsmedicinsk institut. Det får vi erklæringer fra, og vi kan begære endnu en afhøring af forurettede. De mistænkte gerningsmænd er også blevet undersøgt. Det får vi også erklæringer fra, lige som vi har nogle beklædningsgenstande, som vi skal undersøge, siger Rasmus Brink, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 14-årige pige er allerede blevet afhørt i en såkaldt videoafhøring, som er blevet afspillet under grundlovsforhøret.

Under grundlovsforhøret i Retten i Roskilde kom det også frem, at politiet blandt andet skal afhøre pigens veninder som vidner.

- Det kan jeg ikke sige mere om konkret, men det er en del af efterforskningen at afhøre vidner og undersøge, om der har været overvågning. Det gør vi i alle sager, og det gør vi også her, siger Rasmus Brink.

Han hilser dog varetægtsfængslingen velkommen.

- Vi har et hensyn til offeret og de pårørende, som skal tilgodeses. Det er godt for dem, at de mistænkte er væk fra gaden, så de ikke kan møde dem. Af hensyn til efterforskningen betyder varetægtsfængslingen, at vi ved, hvor vi har dem, hvis der kommer yderligere relevant efterforskning i deres retning, lige som vi kan styre, hvem de har kontant med, siger Rasmus Brink.

24-årig fortsat sigtet

Østre Landsret nåede dog til den samme konklusion som byretten i spørgsmålet om varetægtsfængsling af den tredje mistænkte, den 24-årige mand fra Køge.

Her vurderede retten, at der ikke er tilstrækkelig mistanke til at varetægtsfængsle. Han er derfor på fri fod. Men han er fortsat sigtet i sagen, oplyser Rasmus Brink.

- Sigtelsen mod den 24-årige mand vil blive vurderet, når der skal rejses tiltale. Der er vi ikke nået til endnu, siger Rasmus Brink.

Alle tre mistænkte nægtede sig skyldige under grundlovsforhøret, som foregik for lukkede døre.

arrow Tre løsladt i voldtægts- og bortførelsessag: Her er årsagen
15. juli 2021 kl. 16:05 Opdateret: kl. 13:44
arrow Voldtægt og frihedsberøvelse: Retten løslader alle tre mænd
14. juli 2021 kl. 19:54 Opdateret: kl. 19:54
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk